Primulavej 14, 7500 Holstebro

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Flot og vedligeholdt villa med fine tilbygninger

I det populære Mejdal ligger dette meget velholdte étplansvilla. Huset er oprindelig fra 1963 med 2 senere tilbygninger, som er rigtig godt integreret. Løbende renoveret, senest i år 2020 med udskiftet eternittag. I renoveringerne er der tænkt på fremtidigt minimalt vedligehold – hvorfor der i dag ses bl.a. PVC-vinduer og vedligeholdelseslet beklædning i fin harmoni med de gule murstensfacader.Når man træder indenfor i boligen fornemmer man straks en dejlig atmosfære i nogle skønne rammer som er både utrolig velholdte og meget fleksible. Er der f.eks. behov for etablering af ekstra værelse(r) er der rigtig gode muligheder på de i alt 154 m2. Yderligere 30 m2 stort kælderrum anvendelig til mange formål. Det kunne være gildesal, hobbyrum og/eller værksted – kun fantasien sætter grænser! Huset rummer i 2 regulære værelser og soveværelse – alle med faste skabe. To badeværelser – et charmerende og meget velholdt “retro” badeværelse med badekar og i den ene tilbygning, et mere moderne med stor bruseniche og gulvvarme m.m. Dejlig rummelig entre og bryggers med vaskefaciliteter. Åbent køkken/alrum og stue med udskiftet lyst og tidløst køkkeninventar. Endvidere dejlig stor opholdsstue med masser af lysindfald fra syd og kig til husets fine have. Haven er flot anlagt med smukke afgrænsede bede imellem græsplænen. Omkranset af tæt hæk og der er flere skønne terrasser. Flisebelagt indkørsel til tilbagetrukket garage med bagvedliggende redskabsrum.Beliggende midt i Mejdal på lukket stikvej – fredeligt og meget børnevenligt. Købmand, børnepasningsmuligheder og idrætshal tæt på. Desuden er Mejdal nærmest smeltet sammen med Halgård, hvor der er skole til 7. klasse med overbygning på Tvis skole. Smuk nærliggende natur, bl.a. Vandkraftsøen, hvorom der er gode motionsstier. Som ejer af ejendommen har man adgang til dejligt grundareal ned til Vandkraftsøen i fællesskab med flere andre husstande. Via en grundejerforening indbetales årligt et beskedent beløb til vedligehold af grunden. Grunden har græsplæne, hyggelig bålplads og bord-/bænkesæt, hvor udsigten over søen kan nydes….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Primulavej 14 , 7500 Holstebro2.175.000 kr.12.572 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.128 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 154 ㎡Grund: 700 ㎡Antal værelser: 7Opført i: 1963