Beskrivelse
Bynær landejendom i skønne omgivelser
Velkommen til Langgade 77 i hyggelige Gadbjerg, hvor denne spændende ejendom nu udbydes til salg.Det første du møder, når du kommer kørende, er den stille grusvej. Grusvejen fører dig op til gårdspladsen, som ligger pænt tilbagetrukket fra vejen. I gårdspladsen ligger et flot stuehus, som er opført i 1992, og ligger med et jordtilliggende på ca. 6 ha. Boligen: Stuehuset fordeler sig over stueplan samt førstesal, og planløsningen er helt ideel for parret med planer om familieforøgelse, samt børnefamilien der ønsker en rolig og tryg tilværelse. Stueplan består af et dejligt køkkenalrum, med god plads til hverdagens madlavning, samt plads til hele familien rundt om spisebordet. Herfra er der desuden direkte udgang til en skøn terrasse, hvor de varme sommerdage kan nydes. Fra alrummet har du tilgang til en hyggelig og rummelig stue, hvor de franske døre kan lukkes til, såfremt man ønsker det mere opdelt. Ydermere består stueetagen af en fin entre, et værelse, et badeværelse samt et godt bryggers med god plads til hverdagens gøremål. Førstesalen er ligeledes godt indrettet. Foruden to gode værelser er der et stort soveværelse med fransk altan, hvorfra du har udsigt til haven og dets flotte natur. Derudover er der et repos med rig mulighed for, at udnytte det som ekstra stue, kontor eller multirum til børnene. Derudover et lyst badeværelse med både brus og badekar. Grunden: Den naturskønne grund omfavner ejendommen på fortrinelig vis. Her er mange muligheder for både børn og voksne. Børnene kan trygt gå på opdagelse i den spændende have, hvor man ad små stier kan gå på jagt efter bær, æbler eller tage et spil bold på den store plæne. Desuden er der også plads til hestehold, hvor man oveni købet har 237 m2. udbygninger, som også ville kunne istandsættes til netop det formål.Beliggenheden: Beliggenheden i Gadbjerg er optimal for pendleren. Store arbejdspladser som Siemens, Lego og Bestseller kan nås inden for 20 min og ligeledes ligger byer som Herning, Vejle og Kolding alle inden for ca. 30 minutters kørsel fra ejendommen. Desuden er der bl.a. et aktivt foreningsliv med gode sportsfaciliteter og stor lokalopbakning ved fællesarrangementer og lignende. Ydermere forefindes skole, børnehave og dagplejere og de fleste indkøb kan foretages i den lokale købmand….