Beskrivelse
NYERE FRITIDSHUS MED EN SKØN BELIGGENHED OG I USÆDVANLIG FLOT OG VELHOLDT STAND
KLIK IND PÅ NYTTIGE LINKS OG SE DE SPÆNDENDE ATTRAKTIONER OG AKTIVITETER I LOKALOMRÅDET. SE MERE PÅ : OPLEVBROVST.DK
Sommerhuset har en god og attraktiv beliggenhed i nyere sommerhusudstykning på en 2.245 kvm. stor og ugeneret grund.
I området findes et stort fællesareal – drevet af Grundejerforeningen – hvor der er stort legeområde med gynger, klatrestativer, fodboldgolfbane, petanquebane, minigolf, svævebane, multibane m.v. Området byder endvidere på et fantastisk dejligt og uberørt naturområde, bestående af klitplantage og skovarealer og med kort afstand til det storslåede naturområde ved Lien og Fosdalen. I området findes afmærkede naturstier der indbyder til vandreture i flot natur samt gode mountainbikespor. Der er kort afstand til Tranum og Brovst hvor der er gode indkøbsmuligheder og kun ca. 4 km. til Tranum Strand og Vesterhavet.
Kronvildtvej 72 er et særdeles flot og præsentabelt fritidshus opført i 2011 i god håndværksmæssig udførelse. Fritidshuset er opført med facade i sort træbeklædning – indvendigt fuldmuret og vandskuret – og med liste paptag og vedligeholdelsesfrie PVC-vinduer. Boligen er på i alt 112 kvm. med dejlig stor træ-terrasse rundt om huset samt en dejlig stor overdækket træterrasse – der giver mulighed for mange lange aftener udendørs. Der er endvidere et fint udhus og et carport. Der er indlagt fiberforbindelse fra STOFA og der er solcelleanlæg på 3,0 KwH. Sommerhuset har aldrig været udlejet og fremstår i flot og usædvanlig velholdt stand.
Sommerhuset er indrettet med troldtekt lofter – som giver en god akustik – og der er stor hems med ovenlysvinduer, trægulve i alle opholdsrum samt et lyst og åbent køkken/alrum med et pænt lyst køkken og med god spiseplads. Hyggelig opholdsstue med indmuret eksklusiv pejseindsats fra Spartherm og stort vinduesparti med skøn udsigt og udgang til overdækket terrasse, 3 gode soveværelser, stort badeværelse med hjørnebadekar, bruseniche, sauna og klinkegulv m/gulvvarme samt mindre badeværelse med gulvvarme og bruseniche. Der er endvidere entré med klinkegulv m/gulvvarme samt separat bryggers med plads til vaskemaskine og tørretumbler.
Alt indbo og løsøre medfølger, med undtagelse af evt. personlige effekter, billeder, nips mv.
El-varme, varmepumpe og brændeovn…