Beskrivelse
Gedigent parcelhus med nem have på lukket vej i Øster Tørslev
Vedligehold og klassiske detaljer giver gulstensejendommen på Rødkløvervej 10 i Øster Tørslev sjæl og stemning. Huset giver jer samtidig mulighed for at sætte jeres eget præg alt efter ønsker og behov. Kom med på fremvisning til et godt og gedigent 70er-hus!Huset er nærmere sagt bygget i 1977, og de indre rammer tager sig hyggelige ud med gode detaljer og masser af naturligt lys. Indenfor finder I 155 kvadratmeter, og i stueplan folder de sig ud på en entré, et brusebadeværelse, et bryggers, et køkken med spiseplads og en stor vinkelstue – det er oplagt at vælte en væg, hvis I drømmer om det store, åbne alrum. Derudover byder førstesalen på en stor, åben repos, badeværelse nummer to og to værelser, hvoraf det ene har adgang til husets sydvestvendte altan.Gulstensvillaen er vedligeholdt med Hardie-plank på murene og en renoveret kvist, og derudover har ejendommen et muret udhus, hvilket giver hobbymageren rigtig god plads. Garagen med elport har nemlig plads til mere end bilen, og udstyret, cyklerne, værktøjet og fritidsinteresserne kan høre hjemme her. Rundt om huset breder den lukkede have sig, og den kræver ikke det store vedligehold; her er enkelte bede, græsplæne og en stenterrasse ud mod stuen. Favoritstedet kan alligevel ende med at blive altanen, for her er udsigten over markerne noget ganske særligt.Rødkløvervej er en blind vej med et godt naboskab, så her er rart og trygt, og Naturstien ligger lige om hjørnet. Det samme gør sig gældende for Grønhøjskolen og Ommersysselhallen, ligesom der er gåafstand til vuggestue og børnehave. Øster Tørslev har sådan set det hele til hverdagen, også købmand og byggemarked til hjemmeprojekterne. Derudover er naturen tæt på, og ydermere kan I køre til Randers C på 20 minutter….