Beskrivelse
Nu står denne velholdte bolig klar til at byde en ny familie velkommen. Her er der passet godt på tingene gennem årene, så det kan sagtens bebos som det er. Dog er her mange muligheder for forbedringer, så det stilmæssigt passer bedre til den moderne familie! Huset ligger skønt i et gammelt villakvarter og med både indkøbsmuligheder, daginstitutioner, skole og sportsmuligheder i nærheden, er her alle muligheder for at skabe en let hverdag for store og små. Ligeledes er der ikke langt til hverken bus, tog eller motorvej – og når den nye letbane kommer, vil det gøre det endnu nemmere at komme omkring på.Stor entré med indbyggede skabe og trappe til det forskudte plan samt kælder. Køkkenet står med fronter i hvid/bøg, og der er god plads til opbevaring i de mange skabe. Det er let at opdatere det med nye låger og bordplade, hvis I da ikke foretrækker at åbne mellem køkken og stue og skabe et stort familievenligt køkken-alrum. Boligens store vinkelstue har god plads til både hverdag og fest, samt udgang til en kæmpestor udestue, der kan indrettes med hyggelige loungemøbler og store, grønne planter. Her er både radiatorer og brændeovn, så det kan hurtigt blive jeres yndlingsrum det meste af året. Tre reelle soveværelser, hvoraf de to ligger nogle trin oppe sammen med et badeværelse, der med små opdateringer kan gøres helt up to date.Kælder med flere disp. rum og et vaskerum med bruser. Velholdt, ugeneret have med terrasse og gammel, fin beplantning. Garage med værksted. Drømmer du om et nyt hjem og har en bolig der skal sælges? Kontakt os på 4343 4351 eller 2600@nybolig.dk – vi er lokalkendte, faglig kompetente, og leverer resultater HVER gang.Se flere boliger fra Nybolig Glostrup & Brøndby herFølg ejendomsmægler Nybolig Glostrup & Brøndby på Facebook…