Krebsen 33, 3650 Ølstykke

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Super beliggende gårdhavehus i Stjernetegnskvarteret

Velkommen til et opdateret gårdhavehus, med en af de bedste beliggenheder i Stjernetegnskvarteret. De traditionelle gårdhavehuse er efterhånden et vartegn for Ølstykke, og er det oplagte valg for en nystartet familie, det unge par på vejen dertil, eller parret som vil ned i en nem bolig med en dejlig og hyggelig have.I lige præcis Krebsen 33 er der ikke kun tale om en lækker moderniseret bolig, med nyere køkken og badeværelse, men også en privat og højt beliggende have. Her er udsynet fra haven og indfaldet fra solen ikke generet af naboers vægge, og man fyldes af fornemmelsen af at ligge helt for sig selv. Derudover har man den fordel at være tæt på både sin carport, så der ikke skal slæbes fra bilen og ind over længere distancer, samt i bekvem afstand til at komme af med sit affald.Inden for er herligheden lys og hjemlig, med gode store værelser og en god planløsning. I entréen er der indrettet med skydeskabe til hurtig opbevaring af sko og jakker, og mulighed for hurtigt at opsætte en knagerække ekstra, samt gæstetoilet med lyse gulvfliser og ovenlysvindue. Smutter vi ned langs skabsgangen er det her vi finder husets værelsesafdeling, med 3 gode værelser med god plads til både seng, skrivebord og skab. I skabsgangen er der tradition for at skabe opbevaring for hele familien. Det største og sidste værelse er endda med egen udgang til træterrassen. Da vi ikke deler ydervæg med nogen nabo i soveværelset, er der ingen rumsteren fra hverken nabo- køkken eller bryggers. Til sidst har vi husets badeværelse fra 2020, i lyse fliser, med en god muret bruseniche, væghængt toilet, håndklædetørre og endda med naturligt lysindfald fra ovenlysvinduet. Drejer vi om og tager et kig på resten af boligen, kommer vi til husets hjerte, nemlig køkkenet med spiseplads i forlængelse. Køkkenet af mærket Vordingborg er lavet i 2021, i et lækkert og moderne lyst design, med godt fokus på at få skabt både skabs og bordplads, endda med plads til at gæsterne kan deltage ved bardisken. Bag køkkenet gemmer bryggerset sig, som et godt sted at opbevare sine større køkkenmaskiner, som boligens viktualierum med opbevaring, og naturligvis også som boligens vaskerum. Spisekrogen har god plads, og i sin forbindelse med køkkenet, forsvinder man ikke fra sine gæster midt i selskabet. Videre til stuen er vi igen i en moderne og stilren afdeling, hvor der er rigelig plads til en stor sofa og hele tv-switch-playstation arrangementet, eller bare til de store tv-oplevelser. For enden af stuen er der indrettet ekstra værelse/kontor med skydedør, hvor man let vil kunne fjerne værelset hvis det ikke er nødvendigt. Fra stuen er der desuden adgang til fliseterrasse og haven.Gennem hele boligen er der glatte vægge og lofter, store vinduespartier med masser af naturligt lys, og bibeholdt de originale trægulve i næste alle beboelsesrum.Haven i sig selv er grøn og lys om sommeren, og har som allerede nævnt meget mere lys og privat end de fleste andre af sin slags. Spørgsmålet er alene om det skal være flise- eller træterrassen som solen skal nydes på.Derudover er der skur ved både hoveddøren og i haven, samt brugsret til carport som er meget tæt på boligen.Slå til nu – og få sikret dig den bedste beliggenhed allerede i dag….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Krebsen 33 , 3650 Ølstykke2.595.000 kr.22.565 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.237 kr/mdrRækkehusEnergimærke: DStørrelse: 114 ㎡Grund: 205 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1971