Beskrivelse
Velholdt rækkehus med en god planløsning
Er I på udkig efter et indflytningsklart rækkehus nær Aarhus? Så tag med os til et lukket område i Holme, hvor I netop nu finder denne velholdte bolig. Her venter jer 110 velindrettede kvadratmeter fordelt over halvandet plan, skønne indendørsrammer samt en fin beliggenhed tæt på byen og hverdagens fornødenheder.Stueplan byder på en utrolig stemningsfuld stue med store glaspartier i hver sin ende af rummet. Grundet stuens størrelse kan I snildt indrette den med et behageligt sofaområde og en hyggelig spiseafdeling med plads til hele familien. De franske døre leder jer videre til køkken-alrummet, der ligeledes fremstår nydeligt. Hjemmekokken kan blandt andet se frem til gode skabsløsninger og en fin køkkenhalvø med både ovn og kogezone, mens alrummet fører jer til et pænt bryggers med egen indgang, vaskefaciliteter og opbevaringsplads. Dernæst møder I et gæstetoilet, og under førstesalens charmerende skråvægge gemmer der sig fire dejlige værelser, der deles om et godt badeværelse. Foran huset har I fornøjelsen af en carport, hvor bilen kan parkeres, samt et redskabsskur til cyklerne. Bag huset findes en lukket gårdhave, som indbyder til middag under åben himmel i sommerhalvåret. Som en lille bonusinformation har I grønne fællesarealer med en legeplads lige i nærheden.Når dagligdagen melder sin ankomst, har I ikke langt til hverken pasningstilbud, skole eller diverse indkøbsmuligheder. Fra adressen er der cykelafstand til Rundhøjhallen, Lyseng Svømmebad samt Rosenhøj Station, hvorfra I kan hoppe på letbanen mod Aarhus. Det er værd at nævne, at bilturen til centrum tager under et kvarter. Kan I se jer selv bo på Holme Parkvej 94? Kontakt os i dag for en fremvisning….