Beskrivelse
Charmerende, opdateret villa i Morud – stor grund i skovbrynet
Åbent hus med tilmeldingskrav 27/2 – klik på billede – Ikke alene ligger denne ejendom i Morud på én af byens bedste adresser. Den charmerende villa er samtidig behørigt og omfattende moderniseret i en stil, der passer godt til huset. Derfor er helheden særdeles indbydende – især fordi den store grund er omgivet af de skovområder, som er med til at gøre byen yderst populær.Ingen andre områder i det nordfynske kan helt være med, når det drejer sig om det grønne. Skovene omkring Langesø er egnens bedst kendte trækplaster, men vil I lære alle stier og ruter at kende, skal I gøre en gedigen indsats. Jeres have grænser op til skovarealerne, så I hvis nogen får naturens mange skønne facetter og farver helt ind på livet, er det jer.Har I børn, kan I samtidig nyde, at hverdagen ikke bliver meget nemmere. Som nabo har I Havrehedskolen, mens Skovbørnehuset Langesø ligger 150 meter i modsatte retning. Der er cykelsti på jeres side af Rugårdsvej, så større børn trygt kan sendes af sted efter et par liter mælk og fredagsslik i Dagli’ Brugsen, og I finder også Langsøhallerne med tilhørende boldbaner og friluftsbad i jeres ende af byen.Med så skøn en beliggenhed er det faktisk lidt af et kunststykke, at villaen også sagtens kan stå på egne ben. Det oprindelige hus er udvidet med en tilbygning, så det samlede areal beløber sig til 160 m2, og selvom huset er omfattende moderniseret, er boligens hyggelige stemning ikke kompromitteret. Snarere tværtimod. Tilbygningen rummer en stor, lys entré med diskret plads til vaskesøjlen foruden to store værelser med hems. Tre ekstra værelser udgør villaens første sal, hvoraf det ene som gennemgangsværelse egner sig bedst til hjemmekontor eller walk-through-closet.De lyse opholdsrum understøtter hele ideen om, at her grundlæggende er virkelig rart at være. Køkkenet indgår i et åbent rumforløb med boligens to stuer, og selvom huset opvarmes med fjernvarme, er det lækkert, at hele afdelingen kan nyde godt af brændeovnen. Den lette stemning hjælpes på vej af de flotte plankegulve og synlige bjælker, der ligesom loftet er hvidmalede. Køkkenet er designet til huset med velvalgte detaljer som porcelænsvask, massive træbordplader og vitrineskabe. En dejlig og stor have hører med, men den må I opleve på en fremvisning – denne villa skal selvfølgelig opleves.Klik her – følg EDC Søndersø på Facebook og få indblik i det nordfynske boligmarked, konkurrencer og meget mere!…