Beskrivelse
CENTRALT I BISTRUP – MANGE KVM FOR PENGENE
Nu har I muligheden for at overtage denne rummelige villa i Birkerød, hvor I virkelig får mange kvadratmeter for pengene. Ejendommen er fra 1949 og fordeler sig ligeligt over et stueplan på 107 kvadratmeter samt en fuld kælder i samme størrelse. Grundplanet er dedikeret til et rummeligt køkken, to store stuer en suite (hvor den ene tidligere har været værelse), et soveværelse og et badeværelse, mens kælderen består af fem disponible rum, hvoraf 2 af rummene er i beboelsesstand, og endnu et badeværelse. Tænk sig at have fast bopæl centralt i Bistrup, og alligevel tæt på naturskønne omgivelser, hvor alt fra parker, søer og golfbanen udgør en grøn og foranderlig kulisse i nærmiljøet. Der er lige korte afstande til Furesø, Vaserne og Birkerød Sø, der alle sammen nås inden for 1-2 kilometer, mens den hurtige morgenrutine med hunden i snor oplagt klares med en tur rundt om Nonnesøen eller i hundeskoven Bistrup Hegn. En kort cykeltur fører til centrum i Birkerød, hvor I finder privatskole og gymnasium, S-tog, indkøb og diverse idrætsfaciliteter og sportsanlæg. Folkeskolen ligger få hunderede meter fra ejendommen.Kom med indenfor i jeres fremtidige hjem, som åbner sig via et vindfang, der leder direkte ind i køkkenet. Udtrykket her er tidløst med hvide elementer og mørke bordplader, der skaber en fin kontrast. Det kipførte loft giver en ny dimension til rummet, og netop denne detalje går igen i de to tilstødende stuer en suite. Stuerne byder på vældig fin plads til jeres personlige indretning, og lyset skinner gavmildt ind fra øst, syd og vest. Etagen afrundes af et soveværelse samt et badeværelse med brus, og dertil har I stadig kælderen til gode, som ligger inde med endnu et badeværelse samt et væld af disponible rum, hvortil der hører mange anvendelsesmuligheder. I skal også med ud at se haven, som vender ideelt mod syd og vest, og I kan således nyde dagene med varme solstråler skinnende ned på jer. Den dobbelte terrassedør fra stuen giver direkte udgang til udemiljøet, og her er der både en bred fliseterrasse til grillmiddage samt en vedligeholdelseslet græsplæne med stedvis beplantning….