Bakkevej 3B, 3460 Birkerød

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

CHARMERENDE BJÆLKEHUS TIL RENOVERING ELLER SKØN BYGGEGRUND

Vi befinder os i Birkerød, men tankerne flyver helt sikkert nordpå mod Norges snebeklædte landskaber, når blikket lander på det unikke bjælkehus, som I kan forvandle til et fedt hjem. Det kan også være, at jeres boligdrømme stikker i en helt anden retning, så nedrivning og nybyg er blandt jeres planer. Uanset får I en ugeneret beliggenhed, hvor naturen er tæt på, mens bymidtens fristelser også hurtigt dukker op, og udsigten over by og skov forankrer for alvor den perfekte blanding af grøn idyl og byliv. Huset er opført i fyrretræ, og der hersker en stemning, som er svær at matche, når I slår døren op til det hyggelige hjem. Løbende forbedringer såsom udskiftning af oliefyret til et gasfyr samt fornyelse af rør og radiatorer i 2015 vidner om, at man også har passet på rammerne. Desuden er der lagt gulv og efterisoleret i stuerne, som et af de seneste tiltag. Udsigt, lys og de rustikke detaljer skaber i samspil en atmosfære, der skal opleves, og med to stuer og to fantastiske udestuer, kan I endda dække langbordet op og invitere familie og venner til at nyde stemningen sammen med jer. Køkkenet er også fint indrettet, mens det store bryggers virkelig er et plus i hverdagen med børn. Stueplanet fuldendes af et værelse og et badeværelse, og går I ovenpå, er der yderligere to værelser, hvoraf ét lader jer træde ud på tagterrassen. Her får udsigten frit spil, mens sommerbriserne luner, når I slår jer ned i en blød stol med en god bog. Er det jeres plan at opføre en ny bolig, så kan I på samme måde forene lys og udsigt og skabe jeres egen magi, der måske peger i helt andre retninger end det nuværende. Uanset er det samme solrige have, som I kan nyde tilværelsen i, ligesom alle beliggenhedens forcer følger med. Dermed bosætter I jer blot 25 minutters kørsel fra København i et attraktivt område med S-togsforbindelser til pendleren samt skole og pasningstilbud til børnefamilien. I bor også nær et internationalt gymnasium og et utroligt lækkert idrætsanlæg, mens Mantziusgårdens kulturtilbud også frister. Bare en kilometer fra adressen dukker indkøbsmuligheder op, og så kan løberuten lægges forbi skoven eller Birkerød Sø….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Bakkevej 3B , 3460 Birkerød3.995.000 kr.33.071 kr/㎡Ejer Udgifter: 4.817 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 109 ㎡Grund: 921 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1923Sidste tilstandrapport er fra: 2022-04-11 check den her

Bakkevej 3B, 3460 Birkerød

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Huset på Bakkevej 3B ligger ikke for foden af bakken. Nej, her kommer I til at bo højt for området med en fantastisk udsigt over kvarteret og mod skov og ekstra meget åben himmel. På trods af den højtliggende grund med udsyn til alle sider, bor du her fuldstændig roligt og ugeneret. Huset ligger i et attraktivt og hyggeligt kvarter på en lille, lukket stikvej, hvor børnene trygt kan lege. Her er der kort afstand til skole og byens mange tilbud, daginstitutioner samt offentlig transport, ligesom I får et kæmpe udbud af oplevelser i det fri med i købet. Eskemose Skov åbner op med smuk natur, Sjælsø lokker med badeture og i Rude Skov kan I finde eventyragtige søer, smukke løberuter og hyggelige bål- og shelterpladser.Med den gode beliggenhed, den smukke udsigt og den hyggelige grund, der byder på sol gennem hele dagen, følger selvfølgelig også et hus. Og det er et charmerende et af slagsen, der inviterer indenfor via en god entré med plads til overtøj og sko. Herfra har I videre adgang ind i huset, der over to plan i alt, rummer et hyggeligt køkken med en skøn udsigt, tre gode værelser, et stort bryggers med god skabsplads og egen indgang, badeværelse med brus samt to smukke stuer med videre adgang til hele to charmerende og anvendelige udestuer. Til huset hører desuden en mindre kælder. Huset byder på en helt utroligt hyggelig atmosfære, smukke rum og grundlag for at skabe en helt unik bolig fyldt med en charme, der sjældent ses. På førstesalen er der fra det ene værelse udgang til en stor altan, hvor udsigten virkelig kommer til sin ret. Fra den ene udestue i stueplan har I udgang til den skønne have, der er anlagt med tanke på både børn og voksne. Der er etableret en dejlig køkkenhave, hønsehus, legeområde og masser af dejlige hyggekroge, ligesom haven rummer god plads til leg og sjov. Foran huset er der etableret en god indkørsel med plads til to biler. Da beliggenheden er så attraktiv som den er, så er der selvfølgelig også mulighed for her at skabe jeres drømmebolig fra bunden, rive den eksisterende bolig ned og bygge drømmehuset med en af Birkerøds bedste udsigter. Her kan bygges i halvandet plan, med en bebyggelsesprocent på 20. Området reguleres af Byplanvedtægt 4.Vi glæder os til at vise jer rundt og tale med jer om de mange muligheder på Bakkevej 3B og hvordan de kan imødekomme alle jeres boligdrømme.Du er altid velkommen til at ringe til os på tlf. 4516 1200 eller sende en mail hvis du har spørgsmål. Du har også mulighed for at deltage i et af vores åbent hus arrangementer. Går du i salgstanker er du naturligvis også velkommen til at kontakte os, for en aftale om en uforpligtende og gratis salgsvurdering….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Bakkevej 3B, 3460 Birkerød4.695.000 kr.38.866 kr/㎡Ejer Udgifter: 4.805 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 109 ㎡Grund: 921 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1923