Beskrivelse
Spændende halvt dobbelthus i skønne omgivelser. Huset er opført i sandfarvede, blødstrøgne mursten i samspil med sorte tagsten og vedligeholdelsesfrie vinduer i træ/alu. Antracit grå klinker på gulv i badeværelse og entre. Flot Tarkett 3 stavs askegulve med hvid lak, hvide gipslofter og hvide glatte indvendige døre. Der er gulvarme overalt og der medfølger en carport med udhus på ca. 23 m2.Huset er i 1 plan og er en dejlig lys bolig, hvor 103 m2 udfolder sig via en optimal planløsning, som er udtænkt efter den moderne families ønsker og behov. Rumforløbet er nemlig åbnet op på herlig vis med opholdsrummet som det naturlige centrum. Huset giver jer tre gode værelser, der alle har gode størrelser og bløde lysindfald. Badeværelset er et fint eksempel på den tidløse indretning overalt, der gør det let at føle sig hjemme. Antracit grå gulvklinker er i kontrast til det hvide inventar, og i brusenichen får I glæde af en luksuriøs regnbruser. Tilbage i opholdsrummet strømmer dagslyset ind gennem de store vinduespartier, og det bidrager til den rare atmosfære, der hersker i køkkenet såvel som stuen. Førstnævnte har en flot stil med hvide fronter og en sortnistret bordplade, og da ovnen befinder sig i arbejdshøjde, bliver madlavningen let som en leg.Den familievenlige bolig har en attraktiv beliggenhed med gåafstand til nærmeste stoppested, daginstitution, Holmegaardskolens Fensmark-afdeling og nær dejlig natur – bedre bliver det ikke. Kort sagt en dejlig bolig i skønne omgivelser….