Vædegårdsvej 17, 5690 Tommerup

5690 vaedegardsvej 17 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

Stor ejendom med masser af natur på Midtfyn

I udkanten af Tommerup Stationsby ligger denne karakteristiske ejendom. Omgivelserne er smukke og naturskønne, og fra stuehuset er udsigten over landskaberne storslået. Stuehuset og adskillige udbygninger med et væld af muligheder, herunder heste- og dyrehold, bliver ledsaget af et anseeligt jordtilliggende på 42,5 hektar med blandet agerjord, søer og skov.

En central placering

Skønt ejendommen ligger i et naturrigt terræn med langt til nærmeste nabo er man ikke langt fra byen og dens mange faciliteter. I Tommerup Stationsby kan man selvsagt tage toget – eksempelvis til Odense på bare 12 minutter -~men det er også her, at områdets børn går i skole, ligesom man kan foretage dagligvareindkøb. Tommeruphallerne er også let tilgængelige.

Det er imidlertid ikke kun i lokalområdet, at man drager fordel af den tilbagetrukne, men centrale adresse. I det større billede er ejendommen nemlig på tilsvarende vis centralt placeret, for den Fynske Motorvej når man hurtigt. Derved er der korte rejsetider, uanset om man skal mod øst eller vest. Eller mod syd i retning af Svendborg for den sags skyld.

Den spændende grund og det store potentiale

Den diverse grund består af i alt 9 matrikler, og af det samlede areal på 42,5 hektar er der godt og vel 33 hektar, der er egentlig landbrugsjord. Af hensyn til drikkevandsboringer må der ikke anvendes sprøjtemidler. På den nordlige del af grunden er der en større sø, og det er tillige i denne ende af området, at Brænde Å passerer igennem. Fra huset er der en fabelagtig udsigt over ådalen og markerne.

Ved stuehuset ser man tre længer udbygninger, og disse udmærker sig først og fremmest ved det flotte udseende med sirligt murede detaljer. De indeholder blandt andet en ridehal, en lade, hestestald med plads til seks heste foruden en garage, et værksted og adskillige disponible rum af forskellig størrelse. Til ejendommen hører endvidere en udlejningsbolig på 88 kvadratmeter og en bygning, der for nuværende rummer et keramikværksted.

Stuehusets mange kvaliteter

Stuehuset blev bygget i 1975, og siden da har man etableret et jordvarmeanlæg og opsat solceller. Det skete i henholdsvis 2008 og 2014, mens alle vinduerne i huset blev udskiftet i 2012. Facadens røde mursten matcher finesserne på udbygningerne, og inden døre er brugen af tegl videreført flere steder.

I midten af boligen råder man over et stort køkken, og i forlængelse heraf er der to stuer. Den største af stuerne er vel nok det bedste udsigtspunkt, og hertil kommer der fire værelser og et badeværelse. Bryggerset er desuden forsynet med en trappeopgang til førstesalen, hvor 180 kvadratmeter uudnyttet overetage kan blive inddraget i boligens nuværende 224 af slagsen.

Liebhaver…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Vædegårdsvej 17 , 5690 Tommerup12.000.000 kr.48.338 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.869 kr/mdrLandejendomEnergimærke: A2010Størrelse: 224 ㎡Grund: 424121 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1974

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x