Beskrivelse
Træsommerhuset som byder på afslapning og hygge
I skønne Nørhede Øst nær Nissum Fjord finder du dette hyggelige og stilrene sommerhus. Der er tale om et meget naturskønt område med masser af fugleliv – og hvor skovlegepladsen, fjorden og jollehavnene giver aktivitetsmuligheder for både “store og små”.Sommerhuset er indrettet med entré, værelse, badeværelse med stor bruser, Køkken-alrum/ stue som er sommerhusets opholdsrum. Her er både nyere brændeovn og varmepumpe med telefonstyring. For enden af stuen har man 2 værelser mere, så der i alt er plads til 6 overnattende. Fra stuen har man via terrassedøren udgang til en skøn flisebelagt terrasse, som vender mod syd/vest – en ugeneret terrasse omkranset af træer, men stadig mulighed for at nyde solens stråler. Tilhørende sommerhuset har man 2 skurer, til opbevaring af bl.a. grillen og græsslåmaskinen. Ejer har de seneste år gennem renoveret sommerhuset fra den ende ende til den anden, der er ikke noget at sætte en finger på! Sælger har juli 2022 malet huset udvendigt(alt træværk)Her får du nemlig et sommerhus der er top moderniseret og istandsat, men stadig med sjæl og charme. Sommerhuset er tilmeldt udlejning hos Sol og Strand og har en utrolig god lejeindtægt. Vi skal ikke glemme, at du har ca. 5-6 km til Husby Klitplantage samt det brusende Vesterhav. Desuden kan du handle til morgenkaffen i Sdr. Nissum ca.3-4 kilometer fra sommerhuset. Feriebyen Søndervig og dets restauranter samt alle “byens” aktiviteter, kan derudover besøges på en køretur på små 20 minutter. Lyder dette som noget for dig – så giv os et kald på tlf. nr. 9749 2311!…