Beskrivelse
Veldisponeret villa samt 50 m2 værksted
Åbent hus med tilmeldingskrav 7/8 – klik på billede –
Lige i udkanten af Ørbæk finder man denne mulighedsrige ejendom, hvor 5 værelser og et værksted på 50 m2 blot er nogle af de mange kvaliteter huset besidder.
Udover et klassisk og charmerende ydre, består huset samtidig af en yderst veldisponeret planløsning og hvor størrelsen på de enkelte rum harmonerer med de mange boligkvadratmeter. Huset består i stueplan af hyggeligt, lyst og velindrettet køkken/alrum og i åben forbindelse til stuen. Derudover er der 2 værelser, hvoraf det ene nemt kan tillægges stuen, såfremt stuen ønskes større. Derudover er der et funktionelt og rummeligt bryggers med direkte adgang til det store værksted. Endvidere er der et stort og nyere badeværelse med bruseniche.
Førstesalen består af et toilet, tre værelser samt en stor repos, med plads til eks. Gaming, Kreaplads eller det enkelte og nødvendige kontor.
Udover 199 veldisponerede boligkvadratmeter, kan huset også tilbyde et yderst anvendeligt værksted på 50 m2. Her kan indrettes det kreative hobbyrum, det ultimative værksted eller opbevaring til motorcyklen. Anvendelsesmulighederne her er talrige.
Boligen er beliggende en rask gåtur eller cykeltur via sikker cykelsti væk fra Ørbæk, hvor alle nødvendige faciliteter, såsom 4kløverskolen (0-9 klasse) indkøbsmuligheder, sport mv. kan tilbydes. Nyborg er blot 15 min væk og her kan yderligere handel, toget eller motorvejsnettet tilbydes.
Alt i alt en rummelig villa, til den pladskrævende familie….