Beskrivelse
Gennemrenoveret og charmerende bolig med plads, æstetik og landlig idyl
Det gamle Mejeri i Vind er en boligoplevelse ud over det sædvanlige. Oprindeligt opført som andelsmejeri i 1927, men i dag en gennemgribende renoveret bolig, hvor der er lagt vægt på at bevare ejendommens sjæl og arkitektoniske udtryk. Resultatet er en bolig, hvor historien, charmen, funktionaliteten og æstetikken går hånd i hånd – perfekt til jer, der ønsker en unik kombination af historisk atmosfære og moderne komfort.Nuværende ejere købte det nedlukkede mejeri i 2000, hvorefter de med hjælp fra arkitekter og professionelle håndværkere gennemførte en totalrenovering af hele ejendommen med bl.a. nye vinduer, nye gulve og gulvvarme, nye installationer, nye badeværelser og nyt køkken.Overalt er der anvendt gode materialer, og planløsningen er gennemtænkt. Flere steder er de gamle detaljer og artefakter bevaret, og selvom boligen i dag fremstår moderne og meget flot vedligeholdt, er der bevaret en stor respekt for bygningens oprindelige kvaliteter. I 2007 blev taget skiftet og senere blev murværket fuget om. I 2022 blev der installeret luft til vand varmepumpe, der sammen med husets gode isolering giver en rigtig god varmeøkonomi.Fra entréen og det praktiske bryggers træder I ind i husets hjerte: et exceptionelt køkken-alrum, som åbner sig mod den store stue med smukt vinduesparti, og loft til kip. Herfra er der fra to dobbeltdøre adgang til terrasse og have. Mejeriets gamle kølerum, som i dag fungerer som viktualierum ligger i forbindelse med køkkenafdelingen. Videre findes en gang med spændende muligheder for benyttelse, samt tre store gode værelser og et flot badeværelse. Via en speciallavet trappe kommer I op til førstesalen, hvor en lys stue danner udgangspunkt for etagen. Herfra er der adgang til kontor, badeværelse, walk-in closet, ekstra værelse samt et stort soveværelse, alle med charmerende synlige loftbjælker. Med flere afdelinger giver huset plads til både fællesskab og privatliv.Udenfor venter en stor grund med hyggelige udearealer, solrige terrasser, frodig beplantning og rigelig plads til udeliv. Haven indbyder til både leg, afslapning og hobbyprojekter.Det gamle mejeri er beliggende i Vind, som er et stærkt lille lokalsamfund med et godt sammenhold og busforbindelse til både skoler, daginstitutioner og indkøb. Landsbyen ligger omgivet af marker, stier og smuk natur, som byder på fine gå-, cykel- og mountainbikeruter. Her får I det bedste fra to verdener: fredelig landlig idyl og samtidig kort kørsel til Holstebro. Alt i alt en historisk gennemrenoveret ejendom i egen liga – et hjem for jer, der vil have noget helt særligt.


