Holstebrovej 1, Vind, 7500 Holstebro

7500 holstebrovej 1 vind 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

Gennemrenoveret og charmerende bolig indrettet i gammelt mejeri med plads, æstetik og landlig idyl
Det gamle Mejeri i Vind er en boligoplevelse ud over det sædvanlige. Oprindeligt opført som andelsmejeri i 1927, men i dag en gennemgribende renoveret bolig, hvor der er lagt vægt på at bevare ejendommens sjæl og arkitektoniske udtryk. Resultatet er en bolig, hvor historien, charmen, funktionaliteten og æstetikken går hånd i hånd – perfekt til jer, der ønsker en unik kombination af historisk atmosfære og moderne komfort.Nuværende ejere købte det nedlukkede mejeri i 2000, hvorefter de med hjælp fra arkitekter og professionelle håndværkere gennemførte en totalrenovering af hele ejendommen med bl.a. nye vinduer, nye gulve og gulvvarme, nye installationer, nye badeværelser og nyt køkken.Overalt er der anvendt gode materialer, og planløsningen er gennemtænkt. Flere steder er de gamle detaljer og artefakter bevaret, og selvom boligen i dag fremstår moderne og meget flot vedligeholdt, er der bevaret en stor respekt for bygningens oprindelige kvaliteter. I 2007 blev taget skiftet og senere blev murværket fuget om. I 2022 blev der installeret luft til vand varmepumpe, der sammen med husets gode isolering giver en rigtig god varmeøkonomi.Fra entréen og det praktiske bryggers træder I ind i husets hjerte: et exceptionelt køkken-alrum, som åbner sig mod den store stue med smukt vinduesparti og 7 meter til loft. I køkken og gangareal er der lagt ens klinker og med to trin træder I ned i stuen, hvor der er lagt et lyst Dinesen trægulv. Fra køkken/alrum området giver to dobbeltdøre adgang til terrasse og have. Mejeriets gamle kølerum, som i dag fungerer som viktualierum ligger i forbindelse med køkkenafdelingen. Videre findes en gang med spændende muligheder for benyttelse, samt tre store gode værelser og et flot badeværelse. Via en speciallavet trappe kommer I op til førstesalen, hvor en lys stue danner udgangspunkt for etagen. Herfra er der adgang til kontor, badeværelse, walk-in closet, ekstra værelse samt et stort soveværelse, alle med charmerende synlige loftbjælker. Med flere afdelinger giver huset plads til både fællesskab og privatliv.Udenfor venter en stor grund med hyggelige udearealer, solrige terrasser, frodig beplantning og rigelig plads til udeliv. Haven indbyder til både leg, afslapning og hobbyprojekter.Det gamle mejeri er beliggende i Vind, som er et aktivt lille lokalsamfund med et godt sammenhold, nærvær og et mangfoldigt foreningsliv. Der er gode busforbindelser til skole eller friskole, daginstitutioner, foreningsliv og indkøb i de omkringliggende små byer eller til Holstebro og Herning. Det tager kun 12-15 min. at køre i bil til Holstebro, som er kendt for sine gode handelsmuligheder og mange sports- og kulturelle tilbud.Landsbyen Vind ligger skønt placeret omgivet af marker, plantager, stier og fantastisk smuk natur, som byder på populære gå-, cykel- og mountainbikeruter. Her får I det bedste fra to verdener: fredelig landlig idyl og natur samtidig nem adgang til skoler, indkøb og til de mange tilbud, som den nærtliggende større by byder på.Alt i alt en historisk gennemrenoveret ejendom i egen liga beliggende i naturskønt område– et hjem for jer, der vil have noget helt særligt.

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Holstebrovej 1, Vind, 7500 Holstebro3.795.000 kr.11.362 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.706 kr/mdrVillaEnergimærke: BStørrelse: 334 ㎡Grund: 2320 ㎡Antal værelser: 7Opført i: 1927

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x