Beskrivelse
Indflytningsklart rækkehus i Bankager med sydvendt have og god beliggenhed
Velkommen på Solsikkevej 37 i Bankager – et indflytningsklart rækkehus med en attraktiv beliggenhed i gåafstand til både indkøb og gode busforbindelser.Boligen henvender sig bredt og er ideel til førstegangskøberen, den lille familie, parret eller som en oplagt investeringsmulighed til udlejning. Her får du en tryg og velholdt bolig, hvor der allerede er taget hånd om de store poster – både tag og vinduer er udskiftet, hvilket betyder, at du slipper for bekymringer om asbest og vedligeholdelse som maling af vinduer.Indenfor bydes du velkommen i en funktionel entré, som leder videre til et lyst og indbydende spisekøkken. Den hyggelige opholdsstue har et dejligt lysindfald og direkte udgang til en sydvendt udestue i rigtig fin stand – et skønt ekstra opholdsrum, der kan nydes det meste af året. Boligen rummer desuden tre gode værelser samt et badeværelse med badekar. Praktikken er også på plads med et bryggers med vaskefaciliteter.Udendørs får du en sydvendt have, der er nem at holde, da der inden for de seneste år er anlagt græs på størstedelen af arealet. På husets nordside finder du en fin terrasse, en mindre carport samt et praktisk skur.Her får du kort sagt en velholdt bolig med en god planløsning og en attraktiv beliggenhed.Hjælp sælger godt videre til næste kapitel – bestil en fremvisning allerede i dag!


