Beskrivelse
Nybygget arkitekttegnet rækkehus i attraktive Lisbjerg
Indflytningsklar arkitekttegnet ejerbolig fra 2023 i attraktive LisbjergVelkommen til et moderne og indbydende rækkehus i Lisbjerg – en attraktiv ejerbolig opført i slutningen af 2023 og fordelt på 124 veludnyttede kvadratmeter i tre plan. Boligen fremstår stilren og gennemtænkt med kvalitetsløsninger og materialer samt et flot lysindfald, der skaber en behagelig atmosfære i hele hjemmet.Allerede ved ankomsten mødes du af en hyggelig solvent terrasse ved hovedindgangen. Indenfor byder stueetagen på en entré med god opbevaringsplads samt et praktisk gæstetoilet. Herfra åbner boligen sig op i et lyst og indbydende køkken-alrum og stue i ét – hjemmets naturlige samlingspunkt.Køkkenet består af ægte egetræsfronter og er designet både moderne og funktionelt. Der er tænkt på lydisolering for en behagelig akustik og god belysning i form af talrige spots. Fra opholdsrummet er der direkte udgang til endnu en terrasse med eftermiddagssol, som forlænger boligens opholdsareal i de varme måneder.På første salen finder du to rummelige værelser med indbyggede skabe til opbevaring og et stilrent badeværelse med egetræfronter og glasbrusevæg- her er der tænkt over både æstetik og funktionalitet.Huset bliver bundet sammen af en charmerende højkvalitets trappe med flot egetræ i tråd med resten af stilen. Øverst på anden sal venter et stort værelse mere med udsigt over Lisbjerg og et lyst og rummeligt repos, der giver adgang til en stor trætagterasse, med mulighed for at se flotte solnedgange.Boligen er udstyret med gulvvarme, ventilationsanlæg og et blødgøringsanlæg, som alle sammen sørger for komfort i hverdagen. I køkkenet er der installeret en Quooker med kogende, iskold og brusende vand.Et stort plus til boligen er dem private parkeringsplads, der tilhører udelukkende beboerne til nr 42, så man ikke behøver at bekymre sig om parkeringspladser ved sidegaderne.Et moderne hjem i et populært område – ingen bekymringer om vedligehold eller parkering – lige til at flytte ind i.


