Beskrivelse
Aarhus Chome Aarhus City har nu fornøjelsen af at udbyde denne skønne lejlighed på Rudolph Wulffs Gade, som byder på rumlighed, god planløsning og to dejlige altaner.Det første, du mødes af, er lejlighedens entré, hvor der er gode muligheder for opbevaring af overtøj. Fra entréen er der direkte adgang til lejlighedens køkken, som fremstår i et enkelt og stilrent design med alle nødvendige hårde hvidevarer samt god skabs- og bordplads til hverdagens behov.
Lejlighedens stue er rummelig og indbydende med gode indretningsmuligheder til både sofaarrangement og spiseafdeling. De store vinduespartier giver et behageligt lysindfald, som skaber en lys og rar atmosfære i boligen. Fra stuen er der direkte adgang til den ene altan, hvor solen kan nydes i rolige og grønne omgivelser.
Boligen rummer desuden to gode værelser, som oplagt kan anvendes som soveværelse, hjemmekontor, børneværelse eller gæsteværelse alt efter behov. Fra det ene værelse er der adgang til lejlighedens anden altan, som giver ekstra mulighed for at nyde udelivet.
Badeværelset fremstår i samme stilrene udtryk som resten af lejligheden og har en god størrelse med praktiske løsninger til hverdagen.
Frederiksbjerg – en bydel med sjæl. Frederiksbjerg er på mange områder en unik bydel i Århus. Området er blandt andet kendetegnet af sine brede gader og boulevarder, der giver lys og luft i de højloftede herskabslejligheder, som bydelen er så rig på. Frederiksbjerg er kendt som Århus’ spisekammer på grund af de mange specialforretninger med fødevarer og på grund af de to ugentlige torvedage på Ingerslevs Boulevard. Med byens største indkøbscenter, Bruuns Galleri, et selvstændigt caféliv, gåafstand til både skov, strand, lystbådehavn, tivoli og stadion, samt ikke mindst et veludviklet beboer samarbejde og foreningsliv, er Frederiksbjerg et af byens mest efter spurgte områder for alle aldre.


