Beskrivelse
Virkelig flot vedligeholdt og separat børne- og voksenafdelingVelkommen til Atlasvej 20 – En yderst velholdt villa med en rigtig god planløsning hvor du bl.a. har separat børne- og voksenafdeling. Med sin beliggenhed højt i området. får du fra både haven og boligen en fantastisk udsigt over området. Boligen er beliggende på en lukket Villavej i det attraktive Uhrhøj, med gåafstand til både indkøb, daginstitution, skole og idrætsfaciliteter. Det kuperede terræn omkring Uhrhøj byder på skøn natur, der virkelig indbyder til lange gåture. Vejles pulserende bymidte ligger kun ca. 3 km fra boligen, hvorfor du også har let adgang hertil. Boligen er opført i 1979 og løbende vedligeholdt og foretaget forskellige renoveringer. Boligen præsenterer sig derfor rigtig flot, men stadig med mulighed for selv at sætte dit eget præg. Du bliver budt velkommen i entréen, hvorfra du træder videre ind i den store kombinerede spise- og opholdsstue. Allerede her fornemmer du det skønne kig ud over området gennem de store vinduespartier. Stuen har en rigtig god størrelse, hvor der er rig mulighed for at lave et langbord så hele familien kan samles. Fra stuen har du direkte udgang til en virkelig funktionel udestue. Fra stuen har du ligeledes adgang til køkkenet med mindre spiseplads. Boligen byder herudover på separat børne- og voksenafdelingen. Fra stuen har du adgang til forældreafdelingen med soveværelse og badeværelse. I modsatte ende af boligen har du børneafdelingen med to værelser, badeværelse og bryggers. Til boligen hører en stor carport og godt redskabsrum. Haven er et kapitel for sig. Både forhave og baghave præsenterer sig virkelig også flot og velholdt. Den opvoksede have med de små stier giver næsten en lidt park lignende fornemmelse. De hyggelige små siddepladser og den store terrasse med adgang fra både stue og udestue. Kontakt home Vejle på 75 82 28 11 for en fremvisning.


