Beskrivelse
Solrig og velplejet haveanlæg – udsigt til den skønneste naturFor enden af lukket vænge i det eftertragtede Østengaard-kvarter ved Skibet finder I denne særdeles velholdte villa, som gennem næsten 50 år har dannet rammen om samme families hverdag. Sælgerne har beboet ejendommen siden 1976 og har gennem årene passet og vedligeholdt boligen med stor omhu, hvilket tydeligt mærkes både inde og ude.Beliggenheden er ideel for børnefamilien med kort afstand til daginstitutioner, Skibet Skole, gode indkøbsmuligheder og samtidig blot få minutters kørsel fra Vejle Centrum. Fra både boligen og den skønne grund er der udsigt til de smukkeste naturarealer, som skaber en fredelig og naturskøn ramme om hverdagen.Boligen fremstår indbydende og løbende moderniseret. I ca.1999 blev både køkken og badeværelse fornyet, ligesom carporten blev opført samme år. I ca. 2008 er der mange steder blevet installeret nye vinduer og døre, hvilket bidrager til både komfort og det velholdte helhedsindtryk.Indretningen byder på en rummelig og lys opholdsstue med store vinduespartier og udgang til de dejlige terrassemiljøer, et funktionelt køkken, fire gode værelser samt to badeværelser, hvilket giver optimale rammer for familien. Hertil kommer et disponibelt kælderrum med vaskefaciliteter samt carport og udhus.Udendørs venter en flot anlagt og velplejet have med masser af plads til både leg, afslapning og hyggelige stunder i solen. Her kan udsigten over de grønne omgivelser nydes i fulde drag.En indflytningsklar og særdeles velholdt ejendom med en attraktiv beliggenhed, hvor natur, nærmiljø og kort afstand til Vejle Centrum går op i en højere enhed.Kontakt home Vejle på tlf. 75 822 811 eller mail vejle@home.dk for en fremvisning – vi glæder os til at byde jer velkommen.


