Beskrivelse
Gåafstand til både skøn natur og Vejle midtbyVelkommen til Violvej 14 – en flot murermestervilla villa med fantastisk beliggenhed i den smukke gamle del af Blomsterkvarteret. Ejendommen er tilbygget i 70’erne, og består i dag af 137 veludnyttede m2 i to plan. For dig som gerne vil have det meste i gåafstand fra din bolig, er Blomsterkvarteret på Søndermarken i Vejle et rigtig godt bud. Området omkring Violvej er omkranset af Sønderskov, som byder på et hav af aktiviteter og hvor Højen å snor sig igennem landskabet. Her er fred og ro, muligheder for hyggelige gåture og aktiviteter i skoven, og alligevel er man kun ca. 2 km fra Vejle midtbys pulserende handelsliv. Søndermarksskolen samt en god naturlegeplads er også i gåafstand, mens indkøb og offentlige transportmidler kun er nogle minutters gang fra ejendommen. Herudover bør fremhæves, at motorvejsnettet også nås på kun ca. 5 min. Du bliver budt indenfor i en hyggelig entré, hvor du også har den flotte trappe til boligens 1. sal. Hernæst træder du ind i det store åbne køkken/alrum, med rig mulighed for at lave et langbord, når du får gæster. I forlængelse af alrummet har du en opholdsstue, som dog let kan anvendes som et værelse, da alrummet har mere end rigelig plads til at indrette både spise- og opholdsstue. Herudover byder stueplan på badeværelse, bryggers samt et tilhørende opbevaringsrum med masser af muligheder. På 1. salen finder du et repos og to store og lyse værelser. Ejendommen har også en mindre kælder som tilgås ude fra. Kælderen har et par gode disponible rum. Er man udemenneske, er det et must at besøge denne charmerende ejendom! Haven er flot anlagt, og her er flere hyggelige terrassemiljøer, så solen kan nydes hele dagen, imens man også altid kan finde en afslappende plet i skyggen. Til boligen hører ligeledes carport med redskabsrum. Kontakt home Vejle på 75 82 28 11 for en fremvisning.


