Beskrivelse
Velholdt helårsbolig med stor garage og gode udearealer
På Vesterbro 38 i Nykøbing Sj finder I en velholdt helårsbolig med en god kombination af overskuelige boligkvadratmeter, praktiske ekstraarealer og fine muligheder for både hverdagsliv og hobby. Ejendommen er opført i 1958 og byder på 75 m² bolig samt en god 30 m² kælder, hvor der bl.a. er indrettet vaskefaciliteter.Stuehuset fremstår med trægulve i stort set hele boligen og har en god loftshøjde, hvilket skaber en gennemgående og klassisk stemning. Planløsningen rummer et stort soveværelse, et velholdt badeværelse med ovenlysvindue samt en rummelig spisestue/stue, hvor der er god plads til både spisebord og sofaarrangement. Herfra er der udgang til en nyere støbt terrasse, som giver en naturlig forbindelse mellem inde- og udeliv. Dertil en fin græsplæne.Køkkenet er ligeledes velholdt og har direkte udgang til en overdækket fliseterrasse, hvor sommerens måltider kan nydes i læ og skygge. Kælderen giver ekstra praktisk plads i hverdagen, mens den store garage på hele 60 m² er et særligt plus. Her er både elektrisk port og grav til bil, hvilket gør garagen ideel til den bilinteresserede, håndværkeren eller jer, der ønsker ekstra plads.Ejendommen er beliggende i gåafstand til indkøb, offentlig transport samt gågaden.


