Beskrivelse
216 m2 bolig + 40 m2 udestue og hele 5 gode soveværelserVillaen ligger i børnevenligt kvarter tæt på Susåskolen afdeling Holsted, flere daginstitutioner, indkøb, Næstved Storcenter og Herlufsholm idrætscenter. I området ligger flere legepladser.
Tæt til station ved Holsted Nord, og er du bil-pendler er man hurtig ude af byen med denne beliggenhed i det nordlige Næstved.Her får I en velindrettet villa med masser af plads til den store familie og en skøn beliggenhed i et roligt og attraktivt kvarter. Boligen rummer hele 216 m² fordelt på 1½ plan samt en fantastisk udestue på 40 m² med klinkegulv – perfekt til hyggelige stunder, gæster eller festlige sammenkomster.Villaen byder velkommen via et praktisk vindfang og en fordelingsgang med trappe til husets 1. sal. Det pæne spisekøkken har direkte udgang til den store udestue, som skaber et dejligt ekstra opholdsrum med mange anvendelsesmuligheder. Den rummelige opholdsstue fremstår lys og indbydende med brændeovn og udgang til terrassen, hvor sommerdagene kan nydes i private omgivelser.I stueplan findes desuden et værelse, badeværelse med badekar, vaskemøbel og gulvvarme samt et funktionelt bryggers med skabe og naturgasinstallation, herfra udgang til baghaven.På 1. sal får I en god og familievenlig planløsning med tre gode værelser, badeværelse med el-gulvvarme, håndklædetørrer, bruseniche og vaskemøbel samt et stort soveværelse med skabsvæg og udgang til svalegang.Den 900 m² store grund er anlagt med flisebelagt indkørsel, ældre garage, hyggelig terrasse og randbeplantning, som giver gode muligheder for både leg, afslapning og udeliv i fredelige omgivelser.


