Hvidtvedgårdsvej 1, 8410 Rønde

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Totalrenoveret villa med tårn på unik beliggenhed

Her er der tale om en helt eminent ejendom med en unik beliggenhed omkranset af natur. De heldige ejere får glæde af ingen naboer og hele 9,99 hektar jagtegnet jord, der lægger op til, at I kan udnytte grunden til lige det, I ønsker. Her er plads til heste eller måske egen virksomhed. Der er billig jordvarme og flot energimærke.Villaen fra 1908 blev i 2000 totalrenoveret med nyt tag og fuld isolation, og i 2017 fik villaen endnu en opdatering og emmer derfor af kvalitet. Ejendommen har en virkelig behagelig stemning, der er hjulpet på vej af de gode materialevalg og de store vinduespartier, der tillader et naturligt lysindfald i hele hjemmet.Stueetagen fik i 2017 gulvvarme og travertinfliser, hvilket giver et naturligt udtryk til etagen, og der blev opdateret med et helt nyt specialfremstillet køkken fra det lokale snedkerfirma Lysani. Her får I integrerede hårde hvidevarer og masser af bordplads. I finder vaskefaciliteter i det rummelige bryggers.Stueetagen byder derudover på to gode værelser, der begge har eget badeværelse tilknyttet. Værelset i det gamle fyrrum blev i 2017 arkitekttegnet og har opbevaringselementer fra Lysani samt et fantastisk badeværelse, hvor travertingulvet fortsætter ind i brusenichen. Her er der ligeledes Lysani opbevaringsmøbel, Corian bordplade og Vola armatur.På førstesalen giver loft til kip, lyse fyrplankegulve og fritlagte bjælker masser af lysindfald og en god rumfornemmelse i den store stue. Der er et pænt værelse, og der kan nemt opføres et ekstra værelse i stuen. Villaen kan også bryste sig af et tårn, hvor der er et solbelyst værelse!Udendøre giver den sydvendte terrasse masser af muligheder. Du finder også en dobbeltgarage samt en stor grusindkørsel med plads til ekstra parkering. Ejendommen har egen sø, og den store hal er fuldisoleret med et disponibelt rum, hvor der er travertingulv, tekøkken og egen indgang. Hvis I vil have heste eller andre større husdyr, kan I også glæde jer over den indhegnede eng.Den unikke beliggenhed sikrer jer på den ene side komplet fred og ro med ingen naboer, samtidig med at I kun er syv minutter fra Rønde og 30 minutter fra Aarhus. I Rønde finder I alle bekvemmeligheder i form af indkøbsmuligheder, spisesteder, skole og daginstitution, samtidig med at Aarhus selvfølgelig tilbyder masser af detailhandel, kulturtilbud og shopping! Hvis I vil have mere natur, er I også kun seks minutter væk fra Mols Bjerges storslåede nationalpark.Vi ser frem til at byde jer velkommen hjem….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Hvidtvedgårdsvej 1, 8410 Rønde6.998.000 kr.34.145 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.880 kr/mdrLystejendomEnergimærke: BStørrelse: 208 ㎡Grund: 99991 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1908