Beskrivelse
Dejlig naturejendom med plads til dyrehold og jagt
Dejlig naturejendom med plads til dyrehold og jagt
Med hele 8,3 ha naturskøn grund byder Nørhedevej 13 på gode muligheder for at indfri drømmen om et hobbylandbrug. Her er et dejligt fritliggende stuehus og særdeles gode bygninger til mange forskellige anvendelsesformål. Jorden grænser op til å med fiskeret og jagtretten medfølger til ny køber. Tæller husstanden børn, går skolebussen til Tarm/Skjern overfor ejendommen på Barslundvej.
Stuehuset er totalmoderniseret i 1999 med gulvvarme i hele stueplan, plast vinduer, tegltag, efterisolering og inddragelse af førstesal. Boligen rummer en super indretning med et stort køkken/alrum med udgang til havestue/overdækning. Forældreafdeling med soveværelse og tilhørende badeværelse med både badekar og stor bruseniche. Stort kontor eller børneværelse. I stueplan findes ligeledes et stort bryggers og badeværelse. Førstesalen rummer 3 store værelser. Alle med loft til kip og i hver ende af førstesalen er der hems til opbevaring.
Haven er noget ganske særligt. Det er ikke en prydhave, men de gamle træer giver haven en ganske særlig atmosfære. Her får man naturen helt ind og dyrelivet kan nydes på tætteste hold.
Bygningsmassen er rummelig og anvendelig. Her er både plads til stald til dyr, løsdrift eller erhverv med brug for lagerplads. Der er nærmest ingen grænser for anvendelse.
Boligen opvarmes med stokerfyr fra 2018 og solfanger fra 2018. Vangforsyningen sker ved egen boring. Godkendt afløb med trixtank og nedsivningsanlæg fra 1999.
Så søger du en ægte naturejendom så tøv ikke med at kontakte os for en fremvisning af ejendommen. Vi glæder os til at vise den frem….