Beskrivelse
I et rigtig roligt og hyggeligt område på Frederiksberg står en god toværelses lejlighed til salg. Du skal forestille dig at bo lige bag Grøndalsparken og Peter Bangs Vej i en fin ejendom, der ligger behageligt tilbagetrukket fra det hele. Selve lejligheden byder på 68 m2, lyse rum og en lækker altan ud mod grønne omgivelser.
Vejen er en sidegade til Peter Bangs Vej, og ejendommen ligger et godt stykke derfra i fredelige og rolige omgivelser. Det grønne i Grøndalsparken flugter kvarteret på skøn vis, og der er heller ikke mere end 800 meter til Damhussøen, der ligeledes fungerer som et grønt åndehul i byen. Samtidig træder du hurtigt ned til Peter Bangs Vej med indkøbsmuligheder og specialforretninger, og du får både KB Hallen St., Peter Bangs Vej St. og Flintholm St. i gåafstand. Når du skal videre ind til det inderste af bydelen, kan du bare hoppe på cyklen og stå ved f.eks. Frederiksberg Have eller Gammel Kongevej efter otte minutter.
Den pæne ejendom gør et godt førstehåndsindtryk og ligger som en fin bue med lys facade. Der er parkeringspladser ude foran, og omme bagved flankerer et nydeligt og grønt gårdmiljø ejendommen med høje træer og et lille springvand i midten af det hele. Det er på denne side, at altanen ligger, så du får altså en dejlig udsigt til det grønne, samtidig med at du skal sidde i fred og ro mod eftermiddags- og aftensolen i vest.
Fra altanen åbner du op til opholdsrummet, hvor stue og køkken ligger i åben forbindelse, og med udgangen til altanen føles rummet endnu mere lyst og luftigt. Køkkenet er rummeligt og veludstyret med hårde hvidevarer, og videre ud på badeværelset er der foruden adskilt brus også vaskesøjle. Entréen er bred og funktionel med skabsplads, og sidst skal du forbi soveværelset, der ligeledes har indbyggede skabe og plads til både dobbeltseng og skrivebord.
Lyder det som din næste lejlighed? Kontakt os for en fremvisning.


