Beskrivelse
UNIKT RÆKKEHUS TIL SALG, PÅ DEN BEDSTE BELIGGENHED I ABILDVANG.
Velkommen til Abildvang 140 i Brønshøj.Her udbydes en af de absolut bedste rækkehuse til salg i Abildvang, i forhold til stand samt en beliggenhed længst væk fra de trafikerede veje og med kig ud mod Vestvolden. Vi glæder os til at byde jer velkommen indenfor.INDRETNING: Indbydende entré med gulvvarme, der byder på god plads til sko og overtøj. Herfra er der adgang til et praktisk gæstetoilet med hvid sanitet, der også byder på gulvvarme. Endvidere adgang til et nyrenoveret køkken i 2025. Her har sælger moderniseret køkkenet med bl.a. nye fronter, bordplade og vask samt nye hårde hvidevarer. Herudover er der i 2024 lagt nyt sildebensgulv i grundplan, som fører os ind til opholdsstuen der ligger i åben forbindelse til køkkenet. Her er der god plads til både spisebord, sofaarrangement og direkte udgang til terrassen. Her har sælger indrettet sig med loungesæt og fået opsat en markise, da terrassen vender perfekt mod syd. Via trappeforbindelsen kommer vi op til den lyse førstesal, der byder på hele tre gode soveværelser og et badeværelse. På badeværelset er der separat bruseniche, vaskesøjle og toilet. Her har sælger moderniseret med nyt modul, spejl og messing armaturer. Sælger har ligeledes installeret et blødgøringsanlæg som reducerer vedligeholdelsen markant.EJENDOM: Ejendommen er opført i 2007 i røde mursten og tegl. Det er gennemgående nogle gode materialer der er brugt, og der er minimal vedligeholdelse de næste mange år. Man har fokuseret på at udnytte alle kvadratmeterne i huset, og få så meget lys indenfor, hvilket man må sige arkitekterne bag har formået. Tilhørende huset er der en skøn terrasse og medfølgende redskabsskur til opbevaring. Udover beboelsesarealet er der ligeledes gode opbevaringsmuligheder i et stort, tørt loftrum. Huset opvarmes med fjernvarme og har en flot Energimærkning A2010. Unikt for rækkehusene i denne række er endvidere, at husene er placeret forskudt, så terrassen er meget privat uden kig til naboerne.OMRÅDE: Abildvang er opført i 2007 med øje for at skabe et unikt boligområde for børnefamilier, som gerne vil bo ved naturen og tæt på centrum af København. Ydermere er området placeret tæt på indkøbscenteret BIG, hvor de store indkøb kan foretages. Vejen er blind, og her er parkeringspladser til områdets beboere. Centrum for husene udgøres af gode legepladser, som er et skønt mekka for børnene og et samlingssted for forældrene. Fællesskabet er i top med bl.a. sommerfest, fastelavn- og halloweenarrangementer. Stemningen er helt fantastisk. Børn kan lege frit ude af syne for forældrene, som f.eks. sidder og nyder et glas vin på terrassen en sommeraften. Her er man sammen, men med mulighed for at være sig selv. Til sidst grænser området op til Vestvolden, hvor man via grøn cykelkile kan tilgå Utterslev Mose og Kagsmosen.Ring og bestil en fremvisning allerede i dag på tlf. 3889 1444


