Æblehaven 21, 5462 Morud

5462 aeblehaven 21 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
View all comments

Beskrivelse

Vanvittigt smukt hus i familievenlige og naturskønne Morud

Dette vidunderlige arkitekttegnede hus ligger blot femten kilometer fra Odense centrum og kan erhverves for en slik, eller i hvert fald for en fornuftig sum, når man ser på herlighedsværdien ved selve huset, og også ved beliggenheden, som skal bedømmes på meget mere end, hvor hurtigt man kan komme til den nærmeste store by. Her i Morud kommer I til at bo sammen med andre mennesker, der går op i byen med liv og sjæl. Det er derfor et skønt sted at lade familien slå rod og børnene vokse op. Byens ildsjæle har blandt andet sørget for, at det tidligere forsamlingshus er forvandlet til et spændende sted med kontorfællesskab og kulturarrangementer. De har også sørget for, at der er blevet anlagt kunstgræsbaner til fodboldklubben, og at friluftsbadet er blevet peppet op, ligesom byen byder velkommen til tennis, padel og golf. Mindst lige så vigtigt er det, at folkeskolen er kendt for sit høje faglige niveau og trivselsniveau, og at her er flere børnehuse, hvor de mindste kan få en god hverdag og start på deres sociale liv.Beliggenheden er i den grad i orden, og det er ejendommen så sandelig også. Den ligger tæt på skoven, så I altid har mulighed for at gå en afslappende tur. Arkitekten har virkelig fået lov til at give den gas, da huset blev defineret og opført i 2004. Det kunne såmænd lige så vel har været for ti år siden eller fem for den sags skyld, for stilen er tidløs med de højloftede rum og kæmpestore vinduespartier, som sørger for at det naturlige lys har frit spil, suppleret af det geniale indirekte lys, som en dygtig lysarkitekt har stået for med lyskilder i lofter, vægge og gulve, så det spiller fantastisk sammen med det naturlige lysindfald. Huset har uendeligt mange vinduer, så udsigten til de grønne omgivelser kan kun betegnes som mageløs. Og måske som en lille smule misundelsesværdig.At have 6,69 meter mellem gulv og højeste loftspunkt er eventyrligt. Der er ikke så meget andet at sige om det, og det får uvilkårligt jeres gæster til at kigge op, lige så snart de træder ind i jeres hall med dobbeltdøre til opholdsrummet, hvor der udover selve det skønne rum også er udgang til terrasser på to sider, en lille i hjørnet og en stor trekantet, hvortil der er hele tre dobbeltdøre fra opholdsrummet som en gigantisk opfordring til at også at søge udearealet. Materialevalget er på mange måder udsøgt med naturskifer på gulvet og egetræsplanker andre steder. Og bordpladen i køkkenet er af brændt keramik, der kan holde til det hele foruden at være en fryd for øjet. Også husets mindste rum, viktualierummet, vil I komme til at knuselske. Her er der plads til både forråd og de køkkenmaskiner, som ikke behøver stå fremme.Fra opholdsrummet er der skydedør til baggangen med bryggersfaciliteter og værelser, så børnene kan have deres egen afdeling her med tre værelser og et pænt stort badeværelse. Og ovenpå, mine damer og herrer, er der en voksenafdeling, som næppe findes flottere og mere eksklusiv på et femstjernet hotel. I får soveværelse, garderobe og et kæmpestort badeværelse, som vil få en københavner til at tro, at hele lejligheden kan være herinde. Nå ja, så er der også en stue med dobbeltdør til altanen med skovudsigt….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Æblehaven 21 , 5462 Morud5.500.000 kr.17.886 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.584 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 303 ㎡Grund: 1026 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 2004Sidste tilstandrapport er fra: 2018-05-31 check den her

Æblehaven 21, 5462 Morud

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Liebhaveri i naturskønne Morud: Arkitekttegnet villa uden sidestykke

I en verden hvor alt går hurtigere, er det en udsøgt fornøjelse, når man kan mærke, at nogen har gjort sig umage. Grundighed er nemlig hemmeligheden bag denne liebhaverejendom i Morud, hvor plads, lys og materialer skaber en boligoplevelse med ubetinget wow-faktor. Ejendommen har en grøn udsigt, som falder godt i tråd med byens naturskønne kvaliteter, og samtidig ligger villaen attraktivt i den sydlige ende af byen, så afstanden til alle fornødenheder er kort. Smukke Langesø er byens helt store trækplaster, men sommergæster tilbagelægger også gerne de tyve minutter fra Odense for at besøge byens populære friluftsbad ved sportsbanerne.Ikke overraskende er villaen arkitekttegnet, og den er opført i 2003 med det lange lys på – både hvad angår udtryk og materialevalg. Den tidløse stil forstærkes af ejendommens formidable lysindfald og gode planløsning, som råder over hele med 303 m2 (jf. BBR). Dermed er det ikke plads, I kommer til at mangle. En lysarkitekt har givet sit besyv med til indretningen, og de mange velplacerede spots findes både i lofterne, gulvene og på væggene. Det er dog iscenesættelsen af dagslyset, de fleste af jeres gæster vil hæfte en kommentar på. Måske ført når de har genvundet fatningen – for det store køkken-alrum vil få mange til at tabe kæben et øjeblik. Som det eneste sted i boligen er loftet her ført til kip, og de store vinduespartier i næsten syv meters højde bidrager med et nærmest højtideligt strejf. Årstiderne følges på tætteste hold i trætoppene udenfor, og de klassiske kvalitetsmaterialer understøtter oplevelsen af et i særklasse indbydende leverum.Gennemgående er gulvene holdt i smukke, knastfri planker, mens der er valgt rektangulære skifer-fliser til baderummene, bryggerset, køkkenet og den store entré. Selve køkkenet er fra 2021, og de matsorte elementer fra Svane Køkkenet matcher indretningen flot. Brug et ekstra øjeblik på den elegante bordplade i brændt keramik, som er blandt de underspillede detaljer, der lander villaen behørigt i liebhaverklassen.En skøn, lys hall forbinder boligens to etager på fineste vis, og det er værd at bemærke den gode integration mellem leverummene. For eksempel er der åben etageadskillelse mellem stuen på første sal og køkken-alrummet nedenunder hvor man også finder et depotrum og et viktualierum der føjer lidt til det funktionelle fundament. En imponerende forældreafdeling fylder det meste af førstesalen godt ud, og den består af et soveværelse og walk-in-closet foruden et stort, lækkert wellness-badeværelse med en flot udført glasbruseniche og et dybt badekar. To af de tre store værelser i stueplan er fornemt indrettet med indbygningsskabe.Boligkvaliteten taler for sig selv, men ejendommens identitet udfolder sig for alvor, når I slår de mange havedøre op til de sydvestvendte udemiljøer, som bygger bro mellem villaen og omgivelserne. Kontakt os for en fremvisning. Velkommen til.Klik her – følg EDC Søndersø på Facebook og få indblik i det nordfynske boligmarked, konkurrencer og meget mere!…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Æblehaven 21 , 5462 Morud5.750.000 kr.18.699 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.533 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 303 ㎡Grund: 1026 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 2004