Beskrivelse
1-PLANS VILLA MED BELIGGENHEDEN I TOP!
Med denne beliggenhed bliver det ikke ret meget bedre i Mårslet, da man ligger for enden af lukket vej på Agervej, som er rolig og central. Fra Agervej er der en sti direkte til Mårslet skole, kort afstand til pasningsmuligheder for familiens yngste. I Mårslet finder I indkøbsmuligheder, en aktiv idrætsforening, både bus og Letbane til Aarhus C samt gode tilførselsforhold til det østjyske motorvejsnet, som nås indenfor 10 minutter. 1-plans villa med plads til forbedringer! Huset har siden opførslen haft samme ejer, som alle år har passet og plejet villaen, dog uden at der løbende er foretaget store investeringer i moderniseringer, så her er der mulighed for at sætte sit eget præg på i de gode rammer. Indretningen i dag, byder på 3 værelser, et badeværelse, et praktisk bryggers, stort køkken, hvor der er god mulighed for at have spiseplads, samt en vinkelstue, hvor der er masser af plads til både hyggestue og spisestue. Herfra har man udgang til hyggelig udestue.Til huset er carport, en garage der er muret og et ekstra skur.- En fin 1-plans villa i Mårslet på en top beliggenhed….