Ahornvænget 13, 5450 Otterup

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Lyst og meget veludnyttet fritidshus

Åbent hus med tilmeldingskrav 28/2 – klik på billede –

· Enormt velindrettet sommerhus
· Mange gode ekstrakvadratmeter
· Lys, indflytningsklar indretning
· Skøn og ugeneret have

Sæt en lille parentes omkring, hvad I almindeligvis forstår ved et fritidshus. Ahornvænget 13 i Tørresø er nemlig ikke noget helt almindeligt eksemplar. Flot inventar, ovenlys og charmerende løsninger er blandt virkemidlerne, og med få hundrede meter til vandkanten er den ferieskønne stemning i top.

Allerede ved første øjekast vidner de store glasgavle om, at huset skiller sig ud. Med løbende vedligehold og ombygninger har huset forandret sig meget siden 1970. Udestuen og drivhuset er begge bygget sammen med sommerhuset, og I får desuden et par gode, nyere udhuse i anvendelig kvalitet. Alt inklusiv får I dermed endnu bedre plads, end husets normerede areal i første omgang antyder.

Til gengæld er de 75 m2 fint disponeret, og planløsningen rummer mange prioriteringer, som sjældent ses i sommerhuse. F.eks. får I et decideret bryggers med plads til vaskefaciliteter, grovkøkken og et ekstra fryseskab. Næsten lige så praktisk og endnu mere nydelig er opholdsafdelingen, som består af køkken-alrum og stue i åbent forløb. I køkkenet giver tre store ovenlysvinduer et flot lysindfald, og rummet er udført med lyst inventar og diskrete detaljer i træ. Med pillebrændeovn bliver det nemt at holde varmen uden for sæsonen, så huset fremstår helårsanvendeligt. Et pænt badeværelse og et dejligt udendørs bad får I også, og endelig rummer huset to værelser, hvoraf det ene endda byder på loft til kip og har egen udgang til haven.

Også udestuen er i god kvalitet, så den kan benyttes det meste af året, mens haven byder på ugenerede udemiljøer til højsommeren. Hæk og rækværk skærmer fint for de mange terrasser, som fordeler sig på alle husets solsider. Der er gode overdækninger, og flere højbede gør det nemt at plukke krydderurter til bøfferne eller mynte til de kolde sommerdrinks.

Det hele ligger fire minutters gang fra strandkanten, hvor Tørresø viser sig fra sin naturskønne side. Start dagen med et frisk dyp, en løbetur i sandet, eller stævn ud i kajakken, hvor I får fuld glæde af de rolige omgivelser. Nærområdet byder på indkøbsmuligheder, og dem finder I endnu flere af, hvis I sætter kurs mod Otterup, der også tilbyder alle øvrige fornødenheder.

Kontakt os for en fremvisning….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Ahornvænget 13 , 5450 Otterup1.795.000 kr.22.579 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.855 kr/mdrFritidsboligEnergimærke: GStørrelse: 75 ㎡Grund: 601 ㎡Antal værelser: 3Opført i: 1970Sidste tilstandrapport er fra: 2024-04-10 check den her