Ahornvej 3A 2-tv, 2970 Hørsholm

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Rummelig 3-værelses med solrig altan og bedste placering i ejendommen

Er du på udkig efter en rummelig 3-værelses lejlighed med god central placering i Hørsholm? Så kunne denne mulighedsrige lejlighed meget vel være dit nye hjem. Som adressen dikterer, befinder vi os midt i Hørsholm, og herved er lejligheden tillige oplagt for den bilfri køber. Her får du vitterlig alt inden for kort rækkevidde og med gåafstand til det bedste, byen tilbyder. Hørsholms hyggelige gågade-miljø starter nogle hundrede meter fra din hoveddør, og der er cirka 10-15 minutters gang til såvel Trommen/kulturhuset & biblioteket samt Hørsholm Midtpunkts talrige butikker. Noget kortere spadseretur har du til Kongevejscentret og Lagkagehuset som ligger bare 200 meter fra denne adresse. Naturen og den friske luft nydes ved byens grønne åndehuller såsom Slotsparken, Arboreret og Folehaveskoven – alt sammen indenfor kort afstand fra din hoveddør.Lejligheden er placeret øverst i ejendommen og tillige i opgangen længst tilbagetrukket fra parkeringspladsen og tilkørselsvejen. Her er fred og ro, samt skøn kig fra den solrige altan og hertil begrænset indkig hvilket giver behageligt privatliv. Planløsningen er veldisponeret med entré/fordelingsgang som giver plads til garderobe. Herfra adgang til 2 gode værelser som begge har franske altandøre og dejligt lysindfald. Værelserne ses yderst indretningsvenlige og med rigelig plads til skabsarrangement. Boligens leverum er den store stue som strækker sig videre til delvis åbent køkken – herfra findes tillige udgangen til den solrige altan hvor netop solen nydes fra tidlig eftermiddag og aftenen ud. Sidst men ikke mindst indeholder lejligheden stort badeværelse som pt. fremstår med originale fliser og badekar hvor der samtidig er brus. Generelt for lejligheden ses det faktum at boligen trænger til opdatering, og herved tidligere brug af ordet “mulighedsrig”. Sæt dit eget præg på istandsættelse, og end ud med resultatet af en bolig, som er præcis som du ønsker det.Lejligheden er del af en velfungerende ejerforening, og at der er orden i sagerne, ses tydeligt: Udearealerne fremstår til enhver tid absolut indbydende – lige fra parkeringspladsen og videre til gangstierne mod ejendommen samt ligeledes de grønne fællesarealer. At have egen private parkeringsplads i foreningen er naturligvis et stort plus når man, med denne beliggenhed, bor midt i byen. Ejendommen er opført i 1981 og udstyret med en lang række attraktive faciliteter såsom: vaskekælder og tørrerum, brugsret til depotrum, cykelkælder, gilderum, gæstetoilet i kælderen samt et hobbyrum med bordtennis. Alt i alt en god rummelig 3-værelses på bedste beliggenhed centralt i Hørsholm By – og samtidig en veldrevet ejerforening med super faciliteter. Ring til Nybolig Hørsholm – Rungsted og book en personlig fremvisning eller hold øje med vores åbne huse på lejligheden….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Ahornvej 3A 2-tv, 2970 Hørsholm1.995.000 kr.28.099 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.515 kr/mdrEjerlejlighedEnergimærke: CStørrelse: 71 ㎡Grund: 0 ㎡Antal værelser: 3Opført i: 1981