Beskrivelse
Skab et sandt drømmehjem i HolbækDer er noget ganske særligt over en ejendom, der har en historie at fortælle, og netop sådan et hjem er på højkant her i Holbæk. Der er tale om en velindrettet villa med en spændende fortid, en sydvendt have og en attraktiv beliggenhed, som danner udgangspunktet for en rigtig god tilværelse.Villaen blev opført i 1963 af den daværende skorstensfejer, og historien lever stadig videre i huset. Blandt andet finder I i kælderen en lang række skabe, der i sin tid blev brugt som klædeskabe af skorstensfejerens svende. Udenfor venter en overskuelig grund, hvor haven vender dejligt mod syd og danner en hyggelig og ugeneret ramme om udelivet med en fritliggende terrasse og en tilstødende udestue. Fortil venter desuden en garage. Indenfor får I tre gode værelser i stueplan, der sammen med badeværelset, gangarealet og de indbydende opholdsrum skaber en funktionel base. Den store vinkelstue ligger desuden i direkte forbindelse med køkkenet, så der er oplagt mulighed for at åbne og etablere et køkken-alrum, ligesom I i det hele taget kan præge hjemmet efter egne ønsker. Under stueplanet ligger en brugbar kælder med egen indgang, hvor I finder flere gode disponible rum med de mange skabe såvel som et ekstra badeværelse og et tredje toilet.Beliggenheden er slutteligt virkelig god her øst for Holbæk centrum. Der er nemlig dejligt roligt med kort afstand til fjorden og nærliggende gåture i grønne omgivelser. Samtidig kan I let gå og cykle ind til byens livlige miljø med den altid summende Ahlgade og det hyggelige havnemiljø med streetfood, musikvenues, biograf og deslige. Har I børn, kan de også vokse godt op med dagtilbud, flere skoler og ungdomsuddannelser såvel som et rigt fritidsliv, og fra stationen går toget direkte til København på under en time.Der gøres opmærksom på, at denne salgsopstilling er midlertidig, og at der derfor
løbende kan forekomme ændringer i ejerudgifter mm.


