Antvorskovvej 11, 2650 Hvidovre

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Lækker og moderniseret murermestervilla med dejlig have!

Velkommen til denne smukke og gennemrenoverede murermestervilla på Antvorskovvej 11. Her kan I nu få et fantastisk hjem fyldt med moderne og funktionelle løsninger, der vil imponere jer og sørge for, at I får behagelige omgivelser både inde og ude. Boligens veldisponerede planløsning og rummelige indretning i to etager fordeler sig ud på 187 kvadratmeter bolig + 13 kvadratmeter udhus der er indrettet som bryggers. Når I åbner hoveddøren, træder I direkte ind i den rummelige og indbydende entré, der har højt til loftet og plads til opbevaring. Herfra får I adgang til et af husets fem værelser, det ene badeværelse med VOLA armaturer og det store todelte stuemiljø med spisestue og køkkenalrum. Der er endvidere trappe til 1. salen med kig til fritlagte hanebånd på vej op ad trappen.De to sydvestvendte stuer får masser af lys fra de fire terrassedøre, som åbner op ud til den nye træterrasse og til haven, hvilket giver et åbent miljø i sommermånederne, hvor I nemt kan bevæge jer udenfor i den fine gamle have. I stuerne får I nemt ved at indrette jer med gode muligheder for at have opdelt sofaafdeling og spiseareal. Køkkenet er lyst og moderne med grebsfrie moduler og egetræsbordplade. Ved køkkenvasken er der Quooker-armatur i bruneret messing. Bryggerset fremstår ligeledes lyst og nyrenoveret med gulvvarme, håndvask og skabsvæg med masser af opbevaringsplads.Når I bevæger jer op ad trappen til 1. salen, bliver I mødt af en åben og lys fordelingsgang og et repos med indbyggede skabe i skunken. Der er loft til kip og fire dejlige værelser, en hyggelig hems og et eksklusivt nyt badeværelse fra 2021 med terrazzofliser og bruseniche med glasvægge. Murermestervillaen er fra 1924, men er blevet gennemrenoveret i 2016 med sans for detaljer og kvalitet. Der er bl.a. lavet gulvvarme i hele huset, nyt køkken og badeværelse. I 2021 har huset fået nyt tegltag og pudset facaden, imens der også blev opført en arkitekttegnet tilbygning på 81 kvadratmeter i samme klassiske murermesterstil, så al bebyggelse fremstår ensartet.Garagen har i 2022 fået nyt tag og er ligeledes pudset op, så facaden fremstår ensartet med huset.Med adresse her kommer I til at bo på en stille vej i Grækerkvarteret, der giver jer et godt naboskab, så børnene trygt kan løbe rundt og lege. Lige rundt om hjørnet finder I indkøbsmuligheder, imens nærområdet byder på spisesteder med caféer, restauranter og take-away-muligheder samt idrætstilbud med fitnesscenter, sportsklubber og foreningsaktiviteter. Huset ligger i nærheden af offentlig transport og giver jer cykelafstand til Hvidovre Strand og Kystagerparken, ligesom det vil tage jer bare 25 minutter at cykle ind til København K. En perfekt mulighed for børnefamilien eller den kræsne køber, der ikke vil gå på kompromis med kvalitet….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Antvorskovvej 11, 2650 Hvidovre8.195.000 kr.44.107 kr/㎡Ejer Udgifter: 4.474 kr/mdrVillaEnergimærke: BStørrelse: 187 ㎡Grund: 674 ㎡Antal værelser: 7Opført i: 1924