Beskrivelse
60 ETAGEMETER CHARMERENDE TAGLEJLIGHED MED HEMS OG FRIT HIMMELKIG!
Velkommen indenfor til en lejlighed, der skiller sig ud fra mængden! I befinder jer øverst oppe, nærmere bestemt på 5. sal, hvor I overtager taglejligheden helt uden overboer og med et fantastisk himmelkig. Her bor I helt privat og ugeneret i en charmerende oase, hvor lejligheden prydes af fritliggende bjælker, der går på kryds og tværs.I træder indenfor til en bolig med en skøn rumfornemmelse, for der er åbnet op til kip, og øverst oppe er der etableret en hems, som giver jer nogle dejlige bonuskvadratmeter, der lægges oveni lejlighedens 45 veludnyttede kvadratmeter.Hemsen er indrettet med opbevaringsplads og ikke mindst et stort tagvindue, der giver kig til den blå himmel og byens tage – her er der plads til en stor dobbeltseng og gardarobe. Herfra leder en spindeltrappe jer nedenunder til lejlighedens stueplan, hvor I finder en stue samt et åbent køkken-alrum, der er indrettet med grebsfrie elementer og spots i loftet; den moderne indretning skaber en flot kontrast til bjælkerne og væggen med det rå, blotlagte murværk. Til slut får I et nyrenoveret badeværelse med separat bruseniche.Lejligheden placerer sig som sagt på øverste etage i ejendommen, og her er tale om en ægte københavnerejendom, der lige siden 1901 har prydet Århusgade med sine dannebrogsvinduer, sine små kviste og sin udsmykkede rødstensfacade. På modsatte side af gadebilledet finder I en fælles gård, som giver jer et herligt uderum til sommerdagene, hvor I kan slå jer ned med aftensmaden i det gode vejr.Lejligheden passer perfekt til såvel singlen som parret, og det er eksempelvis en oplagt base for den studerende. Også adressen vil tiltrække det yngre publikum, for I flytter ind på en af Østerbros mest attraktive og levende adresser, når I flytter ind på Århusgade. Her bor I med bylivet lige udenfor gadedøren, hvor I møder alt fra små butikker til lækker take-away og byens bedste bageri. Rundt om hjørnet finder I den stemningsfulde Bopa Plads med udendørsserveringer i solen, og i samme korte afstand fra adressen finder I Østerbrogades fristende butiksliv. Derudover har I kort vej til løbeture i Fælledparken og havnebadene i Nordhavn, og skal I videre ud i byen, er der ikke mere end 500 meter til metroen ved Poul Henningsens Plads.Vi glæder os til at byde jer indenfor!


