Beskrivelse
Indflytningsklar villalejlighed med fantastisk, solrig have og skøn planløsning
Velkommen til Åvendingen 43, 1. – en indflytningsklar villalejlighed med en skøn planløsning og en helt særlig eksklusiv brugsret til en stor, solrig og privat baghave. Her får du 76 veldisponerede kvadratmeter i et hyggeligt og børnevenligt område, hvor både boligen og udelivet har meget at byde på. Vi glæder os til at byde dig velkommen indenfor.INDRETNING: På 1. sal træder du ind i en lys og indbydende villalejlighed med en supergod planløsning og flotte plankegulve. Boligen byder på entré, et nyere badeværelse, to gode soveværelser samt et stort og stemningsfuldt køkkenalrum, der danner et naturligt samlingspunkt for hverdagen. Her sørger den franske altan for et dejligt lysindfald og en skøn forbindelse til omgivelserne. Til boligen hører hele baghaven, som har en størrelse, man normalt forbinder med en klassisk villahave. Den store, solrige og meget private have giver masser af plads til både boldspil, leg og hyggelige havearrangementer. En kæmpestor træterrasse skaber de perfekte rammer om lange sommerdage og middage under åben himmel, mens haven også byder på både et stort skur og shelter. Det er kort sagt et usædvanligt uderum med plads til hele familien.EJENDOM: Villalejligheden er beliggende i en charmerende hvidpudset ejendom fra 1925, som fremstår flot med nyere tag. Ejendommen ligger på en 970 m² stor grund, og den store baghave er opdelt således, at denne villalejlighed har eksklusiv brugsret til hele baghaven. Derudover er der fælles parkeringsplads ved ejendommen. Beliggenheden fuldender oplevelsen med et rigtig hyggeligt og børnevenligt område, som passer perfekt til boligens hjemlige atmosfære. Fordelingstallet er 40/60, hvilket gør, at man sidder med meget lave ejerudgifter.OMRÅDE: Ejendommen er beliggende i mindre villaområde, hvor kvarterets børn trygt kan lege frit med hinanden på vejen. Stort set lige ud fra huset har man adgang direkte til de smukke grønne omgivelser ved Vestvolden, Fæstningskanalen og Kagsmosen. I nærområdet er der flere indkøbs- og spisemuligheder, og nu også inden for 5 min. adgang til det nye storcenter BIG SHOPPING. Ydermere er du på denne beliggenhed meget tæt på offentlig transport med bus og S-tog fra Husum st.Ring og bestil en fremvisning allerede i dag på tlf. 3889 1444.


