Avtrupvej 12, 6818 Årre

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Stor, fin landejendom med ca. to hektar jord ved Årre

På en stille vej lidt uden for Årre ligger denne charmerende rødstensejendom med to hektar jord, hvor jeres næste boligkapitel nu kan begynde. Stuehuset rummer hele 230 m2 i halvandet plan bestående af to stuer, et køkken-alrum, fem værelser, et badeværelse og et bryggers. Hertil kommer en dobbeltgarage, en ladebygning og en dejlig have. Velkommen til Avtrupvej 12. Beliggenheden giver jer den perfekte kombination af at bo yderst naturskønt og roligt, mens der stadig er en overskuelig afstand til hverdagens behov. Der er under tre kilometer til Årre, hvor I finder skole, daginstitution, indkøb og Årre Kro. Børnene kan cykle til skole via tunnel, så Tingvejen ikke skal krydses.Derudover tager det cirka 20 minutter i bil til både Esbjerg og Varde. Ejendommens tre længder danner den hyggelige gårdsplads, hvorfra I træder ind i stuehuset såvel som i dobbeltgaragen og den store lade, der kan bruges til et væld af formål alt efter jeres behov. Indenfor ankommer I til den flotte entré med høje paneler i en moderne, grøn nuance, som også ses på skabene i det fine bryggers med egen indgang. De to stuer udgør begge dejlige opholdsrum, hvor sollyset strømmer frit ind gennem de sydvendte sprossevinduer. Fra den ene stue er der tilmed direkte udgang til begge terrasser. Køkken-alrummet er også godt indrettet og har mulighed for en lille spiseplads. Stueplanet afrundes af et værelse til eksempelvis hjemmekontoret samt et badeværelse med både en bruseniche og et badekar. Førstesalen rummer en velindrettet soveafdeling bestående af fire værelser. Det ene værelse er forsynet med et walk-in-closet, mens et andet gør sig bemærket med tre charmerende viftevinduer. Om sommeren kan I glæde jer til at nyde fritiden i den lukkede have omgivet af høje træer. I kan dermed sidde ganske ugeneret på de to terrasser mod syd og vest, hvor I kan betragte de naturskønne omgivelser….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Avtrupvej 12, 6818 Årre1.595.000 kr.7.005 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.657 kr/mdrLystejendomEnergimærke: DStørrelse: 230 ㎡Grund: 20600 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1927