Beskrivelse
Indflytningsklar og med fine herskabelige detaljer og stort badeværelseLejlighedenDen perfekte treværelses lejlighed ligger på Backersvej, for her slår vi dørene op til et velholdt hjem med masser af charme, højt til loftet og direkte udgang til egen have. I overtager 79 m2, hvor plankegulve løber fra rum til rum, mens smukke stuklofter pynter foroven, og boligen bærer samtidig præg af moderne istandsættelser, så I får det bedste fra begge verdender. Fra entréen har I bl.a. adgang til et pænt badeværelse med separat bruseniche, ligesom I kan træde direkte ud i et stilrent køkken med alt i hårde hvidevarer. Herfra kan I vende blikket mod et dejligt soveværelse samt to stuer en suite, som prydes af et skønt lysindfald, der strømmer frit gennem de franske døre.EjendommenI bydes velkommen af et godt førstehåndsindtryk, for lejligheden ligger i stueetagen på en flot ejendom med byggeåret 1907 – og er I tilmed så heldige at overtage en af de to attraktive stuelejligheder, som har selskab af sin helt egen have. Fra jeres stue kan I således træde direkte ud på altanen, der viser vej ned på den lækre træterrasse, hvor I kan leve jeres bedste udeliv i rammerne af jeres private uderum; en ægte luksus med en adresse så centralt i byen. Haven orienterer sig desuden mod sydvest, så I kan nyde dagens bedste soltimer på terrassen. Bag ejendommen er der garager og mulighed for at parkere cyklen.OmrådetBeliggenheden er i top, for I får hjemme i et hyggeligt kvarter, hvor I bor blandt rolige villaveje, mens I samtidig befinder jer på grænsen til Amagerbro, som summer af liv. Nærmeste supermarked ligger få skridt nede ad vejen, der er en daginstitution om hjørnet, og I har ikke mere end 250 meter til metroen ved Lergravsparken, når I skal videre rundt i byen. På Amagerbro finder I samtidig alt, hvad I kan ønske jer af kaffebarer, vinbarer og små butikker, ligesom I kan shoppe i Amager Centret – og trænger I til en pause fra bylivet, bor I heldigvis i gåafstand fra Amager Strandpark.


