Beskrivelse
Charmerende andelsbolig i hjertet af Glumsø
Åbent hus med tilmeldingskrav 14/6 – klik på billede –
Charmerende andelsbolig udbydes nu til salg hos EDC. Boligen er en stuelejlighed beliggende i Glumsø tæt på alle hverdagens fornødenheder. Fra Boligen har du gåafstand til både skole, daginstitutioner, indkøb, smuk natur og ikke mindst Glumsø station med bl.a. direkte togforbindelse til og fra København.
Desuden kan du i Glumsø også se frem til at blive en del af et aktivt lokalsamfund med et godt foreningsliv, som giver et væld af muligheder med fritidsaktiviteter til både børn og voksne.
Boligen indeholder i alt 74 kvadratmeter fordelt på: Entré med indbyggede skabe som videre fører dig ind i boligens køkken alrum og stue. Her har du god plads til både spise- samt sofaafdeling. Desuden har du fra stuen egen udgang via terrassedøren til andelsforeningens hyggelige fællesarealer. Fra stuen har du endvidere adgang til boligens rummelige soveværelse. Afslutningsvis kan du indvendigt også se frem til et stort badeværelse med bruseniche, toilet og egen vaskemaskine.
Til herligheden hører også parkeringsplads forbeholdt andelsboligforeningens beboere samt eget kælderrum.
Nævnes skal også at udgiften til vand er inkluderet i boligydelsen. Andelsforeningen er desuden skrevet op til fjernvarme i 2025.
Boligen er en fantastisk mulighed for enkeltpersoner eller par, som ønsker en komfortabel og velindrettet bolig i hyggelige omgivelser. Tøv derfor ikke med at kontakte os for yderligere oplysninger eller for at planlægge en fremvisning på 55786600…