Beckersvej 15, 3630 Jægerspris

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Dejlig familievilla i det naturskønne Gerlev

Så blev det tid til, at denne dejlige villa i det naturskønne Gerlev skal have nye ejere. Villaen, som har 153 yderst velfungerende kvadratmeter ligger på en 736 m2 stort set flad grund med nem beplantning.I stueplan har man fra forstuen adgang til 2 værelser i en fin størrelse samt badeværelse i lyse nuancer og videre til det store og lyse køkken/alrum med lyse klinkegulve. Det er også her husets brændeovn er placeret, mere eller mindre lige midt i huset. Alrummet er her man lever i det daglige, da det er her man mødes og snupper en god kop kaffe efter en lang arbejdsdag og hvor også børnene kan sidde og hygge sig med lektierne. Når vejret er til det, åbner man bare op til terrassen så duften af land kan fylde omgivelserne. Fra køkkenet adgang til det helt uundværlige bryggers der har separat udgang. I alrummet er trappen til første salen diskret placeret. Heroppe har man endnu 2 værelser og et flot lyst badeværelse samt stor opholdsstue med udgang til altan. I opholdsstuen er der endvidere monteret Veluxvinduer med integreret altan, hvorfra man kan nyde udsigten til hestefoldene og de store grønne enge. Huset er en ældre sag fra 1957 og som er blevet ombygget gennem årene. Der er passet rigtig godt på huset og langt den største del af vinduerne og dørene er udskiftet til tidssvarende og energivenlige modeller. Huset opvarmes med luf/luft varmepumpe og med brændeovnen som supplerende varme. Garage, carport og værksted er der selvfølgelig også blevet plads til og ligger umiddelbart ved siden af huset. Området er bare dejligt og her er roligt og praktisk talt ingen nævneværdig trafik. Få minutters gang og man står midt i Gerlev Rosenhave, som er et yderst populært naturområde at lægge vejen forbi, når man har nydt en god frokost med vennerne, eller bare i hverdagene når hunde skal luftes. Selvom vi er lidt på landet, så er der dækket fint ind med skoler og øvrige institutioner i nærområdet, med blandt andet Gerlev Børnehus, der tager sig af de mindre børn i dagligdagen. Gerlev ligger praktisk talt midt mellem de 2 broer der forbinder Hornsherred med Frederikssund og der er ligeledes gode busforbindelser rundt om i regionen.Vi synes denne bolig er et rigtig godt bud på jeres nye bolig, hvis i gerne vil have god plads, fred og ro samt ikke mindst bo i naturskønne omgivelser. Så giv os et ring allerede i dag på 4733 3306 og book fremvisning, så skal vi vise jer herlighederne.VELKOMMEN TIL BECKERSVEJ 15…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Beckersvej 15 , 3630 Jægerspris2.065.000 kr.13.124 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.542 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 153 ㎡Grund: 736 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1957