Beskrivelse
VELHOLDT OG CHARMERENDE 70ER VILLA FOR ENDEN AF LUKKET VEJ
Velkommen til denne charmerende bolig, beliggende på Berberisvej 21. Dette velholdte hus, opført i 1971, byder på 147 veldisponerede boligkvadratmeter, der emmer af autentisk charme, en lille tidslomme fra tiden der var engang.Boligen fordeler sig praktisk på en værelsesafdeling med 3 gode værelser, perfekte til familien eller som arbejdsværelser. De 2 badeværelser bevarer den originale 70er charme med flotte fliser og er velholdte, hvilket tilføjer karakter til huset. En stor og imødekommende entre byder velkommen, mens et praktisk bryggers tilføjer ekstra bekvemmelighed til hverdagen.Det lille køkken, binder sig sammen med vinkelstuen, og i forlængelse heraf også en stor langstue med vinduespartier orienteret mod syd, der tilfører masser af naturligt lys og giver en følelse af åbenhed. Fra stuen er der udgang til den sydvendte fliseterrasse der indbyder til hyggelige stunder og solrige måltider.Muligheden for genetablering af et ekstra værelse giver plads til at tilpasse boligen efter individuelle behov. Huset er strategisk placeret for enden af en lukket vej, hvilket sikrer ro og privatliv. Let adgang via stisystemer fører dig til de grønne områder og skoven ved Roligheds Alle, perfekt til naturskønne gåture og udendørs aktiviteter.Udenfor venter den allerede nævnte sydvendte fliseterrasse og en hyggelig have, hvor et stort skråbed pryder landskabet med et væld af forskellige planter, herunder bl.a. flere slags Rododendron, Hortensia, Magnolia-buske og stedsegrønt. Her på adressen får man den en god kombination af klassisk design med mulighed for at opdatere til nutidens tendenser og komfort.Tag det næste skridt og opdag selv, hvilke muligheder der åbenbarer sig i dette skønne hus….