Bergmannsvej 49, 5700 Svendborg

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

“Skaarupsund” på Thurø

Denne enestående og atmosfærefyldte 223 m2 store ejendom ligger midt i den gamle Thurø By. Den er opført i 1914 af en velbeslået skibsbygger og repræsenterer en byggestil og en håndværksmæssig standard fraverden af i går. Stueetagen har højloftede stuer med stuk, karnapper og smukke og oprindelige vinduer og skønne fyldningsdøre overalt, mange med diskrete håndmalede botaniske vignetter. En fornem trappe leder fraentréen op til første sals store repos, hvorfra historiske døre fører ind til fire værelser og badeværelse. Der er to små altaner ovenpå karnapperne og mod nord en betagende udsigt til Skårupsund, Fyn og Langeland i det fjerne.Ejendommen er løbende restaureret og forbedret, med bl.a. en smuk, svensk masseovn i det store køkken-alrum, med forsatsvinduer overalt med energiglas, med et 4 kWp solcelleanlæg integreret med den store dobbelte carport og tilstødende brændeskur, samt en helt ny og lydsvag 12 kW luft-til-vand varmepumpe, diskret placeret mod husets nordmur. Således har dette store hus af ældre dato opnået en gunstig energimærkning og tilsvarende moderat varmeforbrug.”Skaarupsund” ligger på en stor, højtliggende grund, fornemt tilbagetrukket fra Bergmannsvej, Thurøs bygade. En høj bøgehæk ud mod Bergmannsvej og lindealleen i Skaarupsundvænget, som fører til carporten og husets bagindgang, skaber ramme og rum for den ugenerte have. Her finder man grupper af rododendron, æblehave, grusbede med engflora, kvashegn, espalieret abrikostræ, en lille lund med tørst, pil og gingo, hassel og dronningebuske. En pergola og espalier med et væld af historiske klatreroser danner rum for en lille nyttehave og danner tillige forbindelse med et ottekantet drivhus med vinstok, kiwi og plads til tomater, agurker, et bord og et par stole. Pergolaen danner samtidig sydlig afgrænsning for den ugenerte vestvendte, flisebelagte gårdhave med eftermiddags- og aftensol og flere roser endnu og et større æbletræ. Der er to praktiske og smukke redskabsskure med tegltag – og en hævet terrasse i forbindelse med den vestvendte fløjdør til og fra køkken/alrummet.Der er fem minutters gang til Thurøs supermarked, to minutter til Thurø Bryghus, Thurøs velanskrevne mikro-bryggeri og kortere endnu til den berømte Thurø-bager. Skråt over for ligger det historiske “Bergmannhus”,oprindeligt beboet af den verdensberømte forfatter Karin Michaelis, nu medborgerhus og hjemsted for Thurøs lokalhistoriske samling. Fra huset er der to minutters gang ned ad en sti til en lille sandstrand og nærliggendebade- og bådebro ud til Skårupsund. Der er ti minutter på cykel til Svendborg-områdets bedste badestrand, ved “Smørmosen” på Thurøs østkyst ud til Storebælt – hvor der også er minigolf, kiosk og herlig legeplads forbåde børn og voksne.Der er busstop nærmest uden for havelågen, og ellers en sjælden smuk cykeltur på fem kilometer ned over Thurø-broen og langs sundet ind til Svendborg. Svendborg er en stor og smuk købstad i rivende udvikling, med et hav af kulturelle tilbud og alt hvad man i øvrigt skal bruge. Motorvej og tog til Odense og en travl havn som port ud til det vidunderlige sydfynske øhav.Ejendommen “Skaarupsund” henvender sig købere, som leder efter en ejendom ud over det sædvanlige, med udsigt til vand, med historisk atmosfære og med god plads – midt i den attraktive sydfynske natur….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Bergmannsvej 49 , 5700 Svendborg4.745.000 kr.20.889 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.238 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 223 ㎡Grund: 1104 ㎡Antal værelser: 9Opført i: 1914