Beskrivelse
NYRENOVERET SOMMERHUS MED FLOTTE DETALJER
Åbent hus med tilmeldingskrav 26/11 – klik på billede –
Kaldred er et dejligt fritidshusområde med stisystemer og fællesarealer. I den lokale Brugs i Eskebjerg handles der dagligvarer og andet godt mens hobbyfiskeren kan fange stør i Kaldredsgårdens Put & Take sø.
Her er desuden gode offentlige busforbindelser til café- og shoppingliv i både Kalundborg og Holbæk.
Ikke langt fra området findes den skønne ”Danske Riviera” beliggende ud til naturreservatet Vesterlyng, med en af landets bedste, børne- og dyrevenlige sandbadestrande. På lyngarealet går de fritgående kreaturer græssende og tygger drøv.
Den idylliske og atmosfærefyldte havneby Havnsø også et besøg værd, her er både ishus, købmand, sejl- og dykkerklub, lystbådehavn og evt. et minicruise til ø-livet på Sejerø og Nekselø.
Sommerhuset har gennemgået en gennemgribende renovering og fremstår både indvendig og udvendig som ny. Du vil derfor kunne nyde godt af, at afholde din ferie med familien i ro og mag for store renoveringsarbejde i dette fantastiske sommerhus.
Sommerhuset er beliggende for enden af stille lukket vej på stor dejlig grund med randbeplantning, der giver privatliv samtidig med en græsplæne der byder på leg for hele familien. Indkørsel til sommerhuset med plads til flere biler og carport med udhus. Nyanlagt stor syd/vestvendt træterrasse, i forbindelse med køkkenet samt hyggelig overdækket terrasse i forbindelse med stuen.
Der er kræset for detaljerne i sommerhuset, hvor I vil se store lyse rum, stort lækkert køkken alrum med udsigt til hele haven og udgang til indkørslen. Køkkenet er indrettet med god skabsplads, køkkenø med spiseplads, herfra er der adgang til 2 gode soveværelser. Badeværelse renoveret med væghængt toilet, bruseniche og vask. Fra køkkenet er der direkte forbindelse til hyggelig tv – stue. lille børneværelse. Huset emmer af hygge og stemning der kan give dig og din familie de mest fantastiske ferieminder….