Bigårdsvej 15, 4070 Kirke Hyllinge

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Dejlig etplansvilla for enden af blind vej i naturskønne Ejby

Binko-banko! Så er der fuld plade for jer, der søger den udsøgte blanding af et både originalt og løbende vedligeholdt hjem. Bigårdsvej 15 rammer nemlig plet, hvis I søger original charme, som I kan sætte jeres egen hjemlige finish på i jeres helt eget tempo. I skal med til smukke Ejby – helt for enden af en blind vej.Etplansvillaen blev bygget i 1973, og den bekender allerede kulør som et hyggeligt familiehjem, når I træder ind i entréen. Der er fuldt hus på 143 kvadratmeter, og de udspiller sig videre på tre værelser, hvoraf det ene kan reetableres til to mindre værelser efter behov, et spisekøkken, en spisestue i forbindelse med en opholdsstue med en brændeovn fra 2022 samt et badeværelse og et toilet. Det er et hjem, der er passet og plejet, når et vindue og et bademøbel har trængt, ligesom væggene og lofterne er renoverede, og der er desuden efterisoleret på loftet. Her er samtidig mulighed for, at I kan sætte jeres eget præg. I vil nok beholde de originale fletparketgulve, mens I måske vil se ind i muligheden for at åbne op til store alrumsfornemmelser. Det er alt sammen op til jer.Rundt om villaen breder den 752 kvadratmeter store hjørnegrund sig ud. Trumfen er, at den grønne hæk gør haven helt ugeneret, når sodukoen, Sorteper og Bedstemor med slaw i rykker ud på den nye, sydvendte træterrasse. Tilstødende er der desuden et skur under opførelse, som forventes at blive færdigt inden, I står med nøglerne i hånden. I finder faktisk sol på havens terrasser hele dagen, men for de legesyge er det måske græsplænen, der inviterer mest udenfor.Hverdagens kabale kommer let til at gå op med sådan en beliggenhed, for i Ejby finder I både dagplejemuligheder, børnehave og skole. Det meste af vejen vil de trygge stisystemer lede jer godt på vej – de begynder lige om hjørnet. Det er i det hele taget et område, som mange familier allerede har set sig varme på, og det betyder også, at lokalsamfundet er aktivt med Ejby Bylaug, der arrangerer fastelavn og deslige sjove begivenheder. Her er også supermarked i byen, men det er utvivlsomt det naturskønne, der tager flest kegler: I kan nemlig hurtigt gå til havnen og vandet, ligesom I kan gå eller cykle til Ejby Ådal, når I virkelig vil se og mærke den storslåede idyl.Det kan godt kilde i maven at gå all in, så der er nok ikke andet for end at komme ud og se det hele an. Prøv lykken, for vi byder på en fremvisning….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Bigårdsvej 15 , 4070 Kirke Hyllinge2.295.000 kr.15.320 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.719 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 143 ㎡Grund: 752 ㎡Antal værelser: 3Opført i: 1973