Beskrivelse
Opfør drømmehuset med 360 graders naturudsigt
Fredfyldte rammer tæt på skov og vand samt Beders hyggelige forstadsliv.Naturen har en fortryllende indvirkning på humøret. Det mærker du, lige så snart du sætter fod på denne 8.237 kvadratmeter store naturgrund i Fløjstrup lige uden for Beder, lidt syd for Aarhus. Her er der natur, så langt øjet rækker – og længere endnu. Din grund slutter i skovkanten, og bag bøgeskoven folder bugten sig ud med flere skønne badestrande langs kysten. Opfør drømmehuset og skab en idyllisk oase, hvor du og familien kan være helt jer selv og samtidig tæt på skole og indkøbsmuligheder.BEDER – Forstadslivet stortrives i Beder med 15 minutters betagende kørsel igennem Marselisborg skovene til Aarhus C. Byen er både hyggelig og livlig, og så er den indrammet af smuk natur. Bølgende marker, dyb skov og langstrakt kyst. For den aktive familie er mulighederne endeløse, og naturoplevelserne helt tæt på. Beder rummer desuden et butikstorv med gode indkøbsmuligheder og en café, ligesom her er skole og institutioner. Ud over de mange muligheder for at få pulsen op i naturen har du også en meget aktiv lokal idrætsforening med omkring 3.400 medlemmer fordelt på 16 afdelinger og aktiviteter, hvilket gør Beder-Malling Idrætsforening til en af de største af sin slags i Aarhus Kommune. Malling er mere eller mindre vokset sammen med Beder, så de to byer i dag udgør ét samlet byområde med hver deres letbanestop. Letbanen gør det nemt at komme ind til Aarhus og tilbage igen – også uden bil – mens Beder-Bering-vejen giver hurtig adgang til motorvejen, hvorfra du kan fortsætte videre ud i landet.Uforstyrret og ugeneretPå vejen hjem til dit private paradis kan du gøre stop ved torvet og handle, inden du fortsætter gennem Beder og ud mod kysten til Fløjstrup. Den sidste strækning er med til at få skuldrene ned og humøret op, og du er derfor klar til familietid, når du rammer den grusbelagte indkørsel, som fører dig helt hjem.For enden af indkørslen åbner den mere end 8.000 kvadratmeter store grund sig foran dig med fred, ro og natur til alle sider. Grunden strækker sig ned mod de store, smukke bøgetræer i skoven, der løber mellem din grund og kysten. Du har kun ca. 700 meter at gå ad skovens stier, til du kan stå i strandkanten med sand mellem tæerne og tage en dukkert i det klare vand på en af de smukkeste sand- og badestrande i Aarhus.Du er helt uforstyrret og ugeneret her, og fordi grunden ligger højt i landskabet – 70 meter over havet på det højeste sted – ligger det ligefor at få det maksimale udbytte af udsigten. Nærheden til skoven betyder desuden, at bl.a. rådyr, harer, musvåger og fasaner dagligt besøger din grund, som bl.a. rummer en skøn lund af egetræer.Udsigt over mark, skov og vandPlaceringen på grunden behøver du ikke overveje. Her er nemlig allerede opført et muret hus beklædt med nymalet træ, der i mange år har fungeret som feriekoloni for en lokal spejderafdeling. Den afslappede feriestemning vil bestå i omgivelserne, selv om du bygger et nyt, moderne levested på den store, solrige grund. Grunden, der ligger i landzone, er godkendt til en bolig på op til 500 kvadratmeter, en hal på 100 kvadratmeter, to udhuse på 50 kvadratmeter samt et udhus på 21 kvadratmeter bagest på grunden – tæt ved skovkanten. Sælger har hos en arkitekt fået udarbejdet projekttegninger til en ejendom inden for denne godkendelse, som du evt. kan lade dig inspirere af. Grundens udformning gør det oplagt at bygge en høj underetage ind i skråningen og dermed løfte stueplanet og en evt. førstesal, så din udsigt kan nå helt til Tunø og Samsø. Du har her både solopgang og solnedgang, hvis skær skaber en helt fantastisk stemning, som sammen med naturens skønhed kan tryllebinde dig – dag efter dag.Det kræver ikke den store fantasi at se potentialet i den store grund, og med den rette hjælp fra en dygtig arkitekt kan du og familien udnytte det til fulde og skabe et drømmehjem af den helt særlige slags i jeres egen private oase.Man kan betragte stedet som en grund, men man kan også bygge om på eksisterende bebyggelse, som idag består af en høj 60 kvm kælder med udgang (samt krybekælder) og 120 kvm. stueetage.Før boligdrømmene ud i livet på en helt enestående beliggenhed lige uden for Beder i Fløjstrup, tæt på Skovmøllen, Moesgaard, golfbanen og ikke langt fra Aarhus. 8.237 kvadratmeter med mange muligheder og enormt potentiale. Forløs potentialet, og få en 360 graders udsigt over naturen….