Beskrivelse
På en rolig sidegade i det attraktive Stefansgadekvarter udbydes denne skønne lejlighed, der med sine både praktiske og æstetiske elementer med sikkerhed vil kunne pirre interessen hos et bredt købersegment: Her er der tale om alt fra parret og singlen til førstegangskøberen, forældrekøbet og den studerende.Indendørs venter en skøn lejlighed, hvis planløsning i den grad tilgodeser lys, luft og den gode tilværelse. Størstedelen af boligens kvadratmeter er inddraget til det åbne alrum, der på fin vis forbinder stue, køkken og værelse i ét aflangt rum; og her skaber de blotlagte bjælker en naturlig og veltænkt opdeling mellem leverummet og den mere private soveafdeling. I forlængelse heraf kommer desuden badeværelset, som fremstår i flot og moderne stand; det er alt i alt et hjem, som er lige til at flytte ind i. Den høje placering i ejendommen sikrer jer en uforstyrret hverdag, hvor solen ligeledes kan strømme uobstrueret ind gennem de brede vinduespartier og ud over alle overfladerne; og der er ligeledes et skønt kig ud over bymiljøet. Køkkenet fremstår i samme minimalistiske og tidløse udtryk som badeværelset, og det er tilmed i denne afdeling, at I finder udgangen til den rummelige sydvestvendte altan, hvorfor I er sikret sol det meste af dagens timer.Lejligheden er beliggende på fjerde etage i en klassisk nørrebroejendom, som kan dateres tilbage til 1884. Men den fine alder er ikke til at mærke på andet end charmen, for her er I sikret gedigne og velholdte elementer ude som inde. Facaden er typisk for sin byggeperiode, og den byder på en lyse materialer med hvidrammede dannebrogsvinduer. På gadeplan kan I hertil følge porten ind til det hyggelige og grønne gårdmiljø, som deles med resten af karréen.Med en adresse på Bjelkes Allé 11A kommer I ikke til at mangle noget i hverdagen, for I har nem adgang til alt det bedste, Nørrebro tilbyder. Gaden er en del af det eftertragtede Stefansgadekvarter, der er kendetegnet ved sine velkuraterede butikker og hyggelige spisesteder, som alle er noget ud over det sædvanlige. Der er desuden få 100 meter til både bus og metro, og for enden af gaden er der adgang Nørrebroparken, der danner en skøn ramme om den næste gå- eller løbetur….