Bøgebjergvej 100, 5380 Dalby

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Ekstraordinær panoramaudsigt

Begrebet havudsigt får en helt ny betydning, når man oplever det fra denne ejendom. Dette sublime sommerhus er genopført på ny i 2022 på en lejet grund i Dalby Strand, hvor man ikke kan komme meget tættere på vandkanten. Samtidig har huset en spændende konstruktion med to separate afdelinger, der forbindes af en terrasse med glasoverdækning. Endvidere får terrassemiljøet selskab af et charmerende afsnit med sand.Et foranderligt udtryk man aldrig bliver træt afDer er blåt mere eller mindre så langt, øjet rækker. Faktisk er det kun Romsø, der dukker op i det fjerne og minder om, at man stadig er en del af landet og civilisationen. Det er nemlig let at fortabe sig i det ekstraordinære panorama, hvor himmel og hav smelter sammen. Solopgange, blæsevejr og stjerneklare nætter sætter deres eget præg på perspektivet, og dermed er det i al uendelighed, man får lyst til at lade blikket hvile her.På hårdttræsterrassen tages det hele ind i første parket. Arealet er stort med plads til både et spisafsnit og et loungeområde. På den overdækkede sektion skærmes der for aftendug og måske en byge – tordenvejr med tunge dråber er bestemt også et særsyn over havet.Den anlagte “sandstrand” på ejendommen bidrager med en særlig atmosfære. Bemærk også, at der på modsatte side af huset og vejen er et stykke plæne, hvor bilen eksempelvis kan parkeres.Man er slet ikke færdig med udsigtenEt hus på sådan en beliggenhed skal selvfølgelig drage nytte af havet, også indenfor. Løsningen på dette forventelige ønske er et fuldstændig fremragende vinduesparti i opholdsmiljøets gavl, som er ført med til tops. Der er loft til kip, hvorfor lys og rumfornemmelse altså også er en stor faktor for miljøet. Resultatet er et helt exceptionelt udsigtspunkt, hvor panoramaet fortsætter uendeligt og giver fornemmelsen af en solitær eksklusivitet.Husets unge alder springer gennemgående i øjnene qua de nydelige løsninger såsom det lyse gulv og det stilrene køkken fra sommeren 2022. Køkkenet præsenterer sig med hvide elementer akkompagneret af knopgreb og en bordplade i bambus. Tilstødende er der en god krog til viktualierum og en vaskesøjle. Derudover er der etableret en hems over køkkenet.Via den overdækkede terrasse tilgås delen med soveafsnittet. Her er der to værelser, hvorfra man selvfølgelig også kan fortabe sig i havet. Begge værelser byder på terrassedøre, og hertil har det største et badeværelse en suite. Der er endnu et badeværelse til rådighed, og badeværelsesmøblerne er fra Bad og Stil.Udnyttelse af de fænomenale omgivelserDer er selv sagt al anledning til at benytte sig af havet i form af badeture eller andre aktiviteter. Stranden har sten, men så snart man er ude i vandet, er der sandbund – og tilmed er her behageligt lavvandet til glæde for flere aldre.Nærmiljøet er generelt rig på natur, og allerede ruten frem til sommerhuset slår tonen an med bugtede marklandskaber. Har man lyst til en udflugt, kan man finde mere natur på Fyns Hoved, hvor der også er diverse oplevelser. Søges der byliv, kan man på omtrent et kvarter køre til Kerteminde.Boligen ligger ikke i et klassisk sommerhusområde, men derimod som del af en lille række af huse ved vandet. Derfor hersker der også en forrygende ro her.Liebhaver….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Bøgebjergvej 100, 5380 Dalby2.950.000 kr.44.195 kr/㎡Ejer Udgifter: 5.930 kr/mdrFritidsboligEnergimærke: GStørrelse: 66 ㎡Grund: 79203 ㎡Antal værelser: 3Opført i: 1942Sidste tilstandrapport er fra: 2024-04-06 check den her