Beskrivelse
Imponerende ejendom med privat haveoase
Velkommen til Bøgstedvej 77 – en markant og særdeles rummelig ejendom på hele 460 m² bolig, heraf 184 m² på førstesalen, hvor mulighederne nærmest er uendelige, og hvor både den store familie, den pladskrævende køber eller dig med behov for kombineret bolig og hobby/erhverv vil føle dig hjemme.Allerede ved første indtryk fornemmes ejendommens størrelse og karakter. Køkkenet er rummeligt og funktionelt indrettet med god skabs- og bordplads, og ligger i åben forbindelse med den hyggelige spisestue. Herfra skaber franske døre en elegant overgang til stuen, hvor lyset og rummeligheden får lov at folde sig ud, og hvor der er plads til både hverdag og gæstebesøg. Stueplan rummer desuden boligens badeværelse samt hele fire gode værelser, der giver fleksible indretningsmuligheder til både børnefamilien, hjemmekontor eller hobby.Førstesalen, som udgør 184 m², fremstår som et kapitel for sig. Her finder du yderligere to værelser samt et imponerende stort multirum, der uden tvivl vil blive et af boligens absolutte samlingspunkter. Multirummet fremstår lyst og åbent med mange indretningsmuligheder – hvad enten det skal danne ramme om familieaktiviteter, teenageafdeling, hjemmebiograf eller ekstra opholdsstue. Fra rummet er der udgang til en skøn altan, hvor du kan nyde udsigten og de rolige omgivelser i private rammer.Udendørs åbner ejendommen sig op med en særdeles velanlagt og hyggelig have, hvor der er tænkt over detaljerne. Haven indbyder til både afslapning, leg og udeliv, og de forskellige terrasser giver rig mulighed for at finde et solrigt eller mere skyggefuldt spot dagen igennem – og det overdækket terrasseområde gør det muligt at forlænge sommeraftenerne og skabe en naturlig overgang mellem inde- og udeliv.Til ejendommen hører desuden en stor garage på hele 82 m², som giver rigelig plads til både biler, værksted og opbevaring. Herudover får du en praktisk carport, der bidrager til en nem og funktionel hverdag.Bøgstedvej 77 er kort sagt en bolig med sjældent meget plads, gode anvendelsesmuligheder og en skøn beliggenhed. Her får du en ejendom, hvor både inde- og uderum er tænkt ind i en helhed, og hvor rammerne er sat for et hjem, der kan tilpasses mange forskellige behov.


