Bolejevej 213, 9870 Sindal

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Dejlig villa med 3,9 hektar jord og flot udsigt

I et flot, kuperet landskab med en pragtfuld udsigt mod syd og øst ligger denne villa yderst naturskønt nær Sindal. Ejendommen får energibidrag fra solceller og en varmepumpe, mens der er et væld af udnyttelsesmuligheder i værkstedet og den store hal med to porte. Prikken over iet er de 3,9 hektar jord med en helt fantastisk have. Åbne marker og skovklædte arealer beskriver meget godt det smukke landskab, som omgiver jeres kommende hjem. Her er en vidunderlig ro og fred, og alligevel er I tæt på Sindal. Inden for et par kilometer finder I indkøb, skole, daginstitution og idrætshal. I bil tager det desuden en halv time til Hjørring og Frederikshavn samt tre kvarter til Aalborg. De 3,9 hektar jord giver et væld af muligheder, herunder den store, varierende have med højbede til de grønne fingre. I forvejen er her allerede etableret en skøn frugthave med æbler, pærer, kirsebær og mirabelle, mens børnene også kan gå på opdagelse i bærbuskene med hindbær, solbær og ribs. I drivhuset har I sågar figner og vindruer. I øvrigt er haven anlagt med flere terrasser, så I altid kan finde læ og sol.Huset har en god indretning til familielivet. I den ene ende af huset møder I en separat afdeling til forældrene med eget soveværelse og badeværelse, der forkæler med gulvvarme og et spabad. Hertil kommer yderligere to værelser og et badeværelse som også har gulvvarme. Ét af samlingsstederne bliver køkken-alrummet med plads til samvær omkring spisebordet. Alrummet ligger i åben forbindelse med den ene stue, som modtager et herligt lysindfald fra karnappen. De franske døre leder til en rummelig opholdsstue med adgang til en udestue, hvorfra udsigten over haven rigtig kan nydes. Afslutningsvis har I et praktisk bryggers. Ring allerede i dag for at få en fremvisning….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Bolejevej 213, 9870 Sindal2.845.000 kr.14.582 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.717 kr/mdrLystejendomEnergimærke: A2010Størrelse: 193 ㎡Grund: 39536 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 2001