Beskrivelse
Flot renoveret byhus med lukket have centralt i Skævinge
Åbent hus med tilmeldingskrav 12/3 – klik på billede –
Klassisk charme går hånd i hånd med moderne komfort i dette skønne byhus centralt i Skævinge, som er blevet renoveret med stor respekt for den originale stil. I får 142 m2 bolig fordelt på stueplan og førstesal, og hertil kommer kælder på 13 m2 og et 60 m2 stort ”anneks” med masser af anvendelsesmuligheder. Også udendørslivet får fine betingelser. I kan blandt andet se frem til at nyde solen og udsigten fra den store tagterrasse, og herudover får I en dejlig lukket baghave med græsplæne og god terrasseplads.
Ejendommen daterer sig tilbage til 1905 og er blevet gennemgribende moderniseret inden for de seneste år. Tag og vinduer er fra 2019, og køkkenet er lige som de to badeværelser med gulvvarme fra 2022. Alt står snorlige, og boligen er lige til at flytte ind i.
Indenfor er der en lys og indbydende stemning, og man føler sig med det samme godt tilpas. I stueplan finder I et hyggeligt køkken-alrum i direkte forbindelse med stue. Etagen indeholder herudover to værelser og et lækkert badeværelse. På førstesalen er der et soveværelse, et badeværelse og en stor møblerbar repos med loft til kip og udgang til den skønne tagterrasse.
Huset ligger centralt i Skævinge, og fra adressen er der kort gåafstand til alle dagligdagens fornødenheder. Togstationen ligger bare 200 meter væk, og der er ikke meget længere til supermarked, idrætsfaciliteter, daginstitution og skole.
Vil I høre mere om denne spændende ejendom? Bestil en fremvisning allerede i dag!…